Haandbog for Smede

pCt., f. Eks. med 0,5 pCt., som antydet ved Linien gennem b, er nødsaget til at opvarme saa højt, som angivet ved Kurven, for at faa de bløde Dele til at forsvinde. Man plejer dog ikke ved haardere Materiale end Staal med 0,9 pCt. at opvarme stærkere end til den vandrette Linie, da det uopløste Jærnkulstof selv er haardt, og en stærkere Opvarmning vilde for- mindske Sejgheden af den hærdede Genstand. De Linier, der er viste, svarer til en meget lang- som Opvarmning. Imidlertid tager selve Omdan- nelsen af Perlitten og desuden Opløsningen af de tiloversblevne Stoffer en kendelig Tid, hvorfor man i Praksis altid maa opvarme til noget højere Temperatur, sædvanligvis c.50° over den teoretiske Temperatur, for at være sikker paa, at Omdannelsen kan finde Sted. Under Afkølingen vil desto mere af den hærdede Tilstand bibeholdes, jo hurtigere denne gaar for sig. Man kan derfor ved Valget af forskellige Hærde- vædsker faa forskellige Haardheder frem. Bedst hærdende virker faste metalliske Legemer, saaledes Støbejærnsplader, mindre godt hærdende Kviksølv. Sædvanligvis nøjes man dog med Vand, bedst rent Regnvand med en Temperatur af c. 20°. Denne Temperatur maa overholdes ret nøje, da Vand med en Temperatur af f. Eks. 50° i de færreste Tilfælde vil give en tilstrækkelig Haardhed. En Temperatur under 20° vil i mange Tilfælde give Anledning til Revner. — 37 —