Haandbog for Smede

den hærdede Tilstand i Materialet, selv om det bag- efter igen opvarmes kendeligt. Ved Hærdningen opvarmer man Stykket langsomt, indtil det har passeret de første Glødetemperaturer, og fortsætter derpaa hurtigere eller langsommere efter den Tid, der er til Raadighed, indtil man naar en Temperatur, hvorved Jærnilterne paa Staalets Overflade begynder at smelte og Staalet faar det blanke, mælkede Udseende, der er saa kendt fra Svejsningen. — Til Opvarmningen benyttes bedst en Trækulsild, til hvilken den viste lille Hærdeovn, hvori man let kan opnaa de ønskede Temperaturer, kan bruges. — Staalet tages nu ud af Ilden og afkø- les hurtigt ned under 700°. Om den øvrige Afkøling foregaar langsommere eller hurtigere, er uden Be- tydning. Man behøver derfor ikke at anvende sær- lige kraftige Kølemidler, hvad der ogsaa forbyder sig selv derved, at Materialet er ret skørt og vil revne. Sædvanligvis vil man her hjemme benytte Olie, Talg m. m., i større Virksomheder en kold Luftstrøm fra en Blæseledning el. lign. Det sidste er bedst, naar man skal have Staalet særlig modstands- dygtigt til at arbejde i blødt Materiale, men Hærd- ningen i Luften giver ikke saa modstandsdygtig en Æg som Olie, hvorfor man, hvor det kommer an paa Udseendet af en drejet Overflade, bedst benyt- ter denne Maade. For Folk, der er vant til Staalarbcjde, vil det være paafaldende, at man behandler disse Staalsor- — 48 -