Haandbog for Smede
År: 1912
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: København
Sider: 224
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
et Hammerhoved, der er anbragt paa et i Maskinen
lejret Hammerskaft, som gennem Fjedre eller Gummi-
buffere sættes i en svingende Bevægelse. Hammerens
Bane kommer herved under Arbejdet til at staa desto
mere skraat i Forhold til Understemplets Overside,
jo tykkere Stykke, der smedes paa. Ganske vist
kan Hammerskaftets Omdrejningspunkt ofte hæves
og sænkes saaledes, at Hammerbanen ogsaa i anden
Stilling kan slaa rigtigt i Forhold til Godset, men
hvor man skal udføre forskelligt Smedearbejde efter
hinanden, vil man næppe give sig Tid til en saadan
Indstilling, og navnlig vil man ikke gøre dette, naar
man efterhaanden skal benytte en Række forskellige
Værktøjer, der kræver forskellig Højde.
Vinkelhamre smeder derfor under almindelige For-
hold Godset tyndere i den ene Side end i den anden,
og vil ved Benyttelsen af Værktøjer have Tilbøjelig-
hed til at kaste disse ud fra Smedestykket, idet de
sædvanligvis træffes af Hammerbanen i en eller anden
skraa Stilling.
Fjederhamre arbejder som Regel med ret stor Ha-
stighed og smaa Hammerhoveder. Hammerhovedets
Masse er derfor ofte utilstrækkelig til at gennem-
smede nogenlunde tykke Dimensioner. Man regner
det heldigst at bruge 5 kg Hovedvægt til hver cm
Godstykkelse. Under dette arbejder Hammeren ret
utilfredsstillende, idet en hel Del af Slagvirkningen
gaar tabt i Godsets Overside, der bliver strakt, uden
at Virkningen gaar i Dybden.
- 52 -