Haandbog for Smede

er en Fordel, navnlig ved Fjederhamre, hvor det tit skorter paa Løftehøjde. Ofte gør man Sænkens Fjedre tynde umiddelbart ved Sænken, da Armene ellers let udsættes for Brud paa disse Punkter. Til Damphamre og Faldhamre, hvor man har de enkelte Slag mere i sin Magt, bestaar Sænken ofte af en løs Undersænke, der ved 2 Tappe er styret i Huller i en Oversænke. Sænker til Omdrejnings- legemer udføres ofte saaledes, at de med 2 Gri- bere gaar ned over Amboltsklodsen (se m). Løse Sænker af denne Art har den Fordel, at de hur- tigt kan udveksles, men lider under, at en Del af Slagvirkningen gaar tabt ved, at Slaget skal for- plante sig gennem Oversænken, hvorved en hel Del af Arbejdet ødelægges ved Slaget mod Oversænkens Bagside. Bedre er det derfor at lade Sænken følge med Hammeren saaledes, at Arbejdsstykket træffes af selve Sænkens Formside, hvorved man undgaar dette Arbejdstab. Imidlertid fordrer Sænker af denne Art en bedre Styring, end man sædvanligvis kan naa med en Maskinhammer. Arbejdet med faste Sænker udføres som Regel paa Faldhamre, selv om man ogsaa til mindre Ar- bejder anvender Fjederhamre, f. Eks. ved Hanke- smedning paa Fabriker, der fremstiller Mælkespande. Under større Forhold benyttes ogsaa Presser. Sæn- ker til Faldhammersmedning fremstilles paa Grund af de langt større Dimensioner ved Udboring, Ud- fræsning, Udmejsling og Udgravering i Blokke, — 63 -