Haandbog for Smede

Styrken af Svejsningen kan ikke paaregnes at blive lige saa stor som af det usvejste Plademateriale, hvad der iøvrigt ogsaa er Tilfældet ved almindelige Esse- svejsninger. Særlig uheldig er Svejsestedet stillet i Henseende til Sejghed, der ofte gaar ned til */< eller mindre af det usvejste Materiales. Et Billede af For- holdene fremgaar af Fig. e, hvor de punkterede Li- nier viser Brudstyrke og Sejghed i Forhold til det usvejsede Materiale. Begge kan forøges ved en for- sigtig Overhamring i glødende Tilstand, hvad der er vist ved de fuldt optrukne Linier (Fig. e). Disse Forhold begrænser Anvendelsen af Svejsninger til Steder, hvor Styrken ikke kommer i første Linie, derimod er Forbindelsen ganske tæt, hvad der gør Svejsningen vel egnet til Samling af Beholdervægge og Rørledninger til lavt Tryk. Svejsningen forandrer ikke Genstandenes Form, hvorfor den er ganske overordentlig nem at anvende til Kunstsmedning, til Svejsning af Ringe, af Profiljærn ni. m. Svejsning af Smedejærn gaar forholdsvis let for sig, da de anvendte Temperaturer er saa høje, at Jærnilterne kommer til at flyde. Kun ved en daar- ligt udført Svejsning vil de komme ned i Svejse- fugen, ellers vil de, da de er lettere end det smeltede Jærn, svømme oven paa. Vanskeligere bliver, for saa vidt Svejsning af Støbejærn, der smelter førend Jærn- ilterne, hvorfor man til saadanne Svejsninger for at faa Jærnilterne til at flyde, maa anvende særlige Svejse- pulvere af lignende Beskaffenhed som omtalt ved — 75