Haandbog for Smede

sænkes saaledes, at der fremkommer en reel Bære- flade imod Drejebænkens Pinoler, d. v.s., at Forsænk- ningen i Pinolhullet har nøjagtig samme Vinkel som Pinolen, og at Akslen for de 2 Pinolhuller i hver sin Ende af Arbejdsstykket er nøjagtig sammen- faldende. Det sidste opnaas som Regel bedst ved at forbore og forsænke Pinolhullerne paa Drejebænken, idet man anbringer Centrerbor og Forsænker, bedst dog en saakaldt Borforsænker, hvor Bor og Forsæn- ker er i eet Stykke, i Centrerpatronen, medens Arbejds- stykket støttes med Kørnslaget i den anden Ende imod den faste Pinol. Drejestaal kan man give mange Former etter dets Anvendelse og det Materiale, der skal bearbejdes. Som almindelige Regler ved Tildannelsen af Dreje- staal maa dog anføres: Da Staalet anbringes med sin skærende Eg nøjagtig i Højde med Pinolspid- serne, maa dets Underside vige noget tilbage, saa- ledes at denne med den lodrette Linie, der angiver Godsets Retning i Drejepunktet, danner en Vinkel, „Frigangsvinkel“ paa 6—8°. Oversiden af Staalet tildannes saaledes, at det dels hælder noget under den vandrette, i en Ret- ning vinkelret paa Arbejdsstykket, desuden noget i Sideretningen. Den første Vinkel kan ved alt Jærn- arbejde vælges til 10—12°, den sidste som Regel ca. 20°, noget mere ved blødt Jærn end ved Staal og Støbejærn. Jo større Sidehældningsvinklen er, desto bedre 6 81