Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
______________________________________. _________________ 98 aaben til at holde Snedkersvende for at udfore de Modeller, de bruge, ikke i lignende Tilfælde konune Gjortlerne eller Uhr- mageme tilgode (idet nemlig de Snedkersvende, som arbeidede for disse, vilde blive dragne til Ansvar som for uberettiget Næringsbrug). Hvorvidt iovrigt Friheden ester den nn gjal- dende Lovgivning strækker sig, turde være temmelig ubestemt; men for at ingen Hindring af dm Art stal lægges t Vcien for Håndværksindustrien, kroer "man at burde forcslaae, at det bliver enhver Haandvcerksmester uformeent selv eller ved Svende af sit eget eller af andre Haandværk, at forarbeide og reparere de Maskiner, Modeller, Haandværksredskaber og andre som Midler til hans Professions Drift nødvendige Gjenstande, hvilke han til sit eget Værksteds Brug behøver. Iovrigt gjcelder det Samme her, fom ovenfor er anfort med Hensyn til Bitingenes Forfærdigelse, at vedkommende Haand- værker i de sjældneste Tilfælde vil finde sin Regning ved selv at udfore hine Gjenstande. Det er overhovedet, som ovenfor bemærket, Comiteens Anskuelse, at der indenfor den de forstjellige Classed' af Haand- værkere afstukne Virkekreds bor gives dem den fuldstændigste Frihed til at udøve deres Profession paa den Maade, som de ansee for hensigtsmæssigst, saaledes at de til den letteste og meest fuldendte Udførelse af de under deres Haandværk henhorende Fabricata kunne anvende den Arbeidsmaade og benytte de Redskaber, som de finde tjenligst. Naar saaledes Kobbersmeden indskrænkes til Udførelsen af det Arbeide, som hamres, efterdi det er ham formeent at stobe, hvilken Ar- beidsmaade antages at være Gjortlerne forbeholdt, da synes en saadan Jndstrænkuing i sig selv lidet rimelig; og naar en Tømmermand finder sin Regning ved at lade Piller og Ballustre dreie istcdetfor at tilhugge dem, da synes det og at burde være haru tilladt dertil at benytte Dreierlad. Skjondt de Tilfælde, fom herunder blive at henfore, neppe vilde være mange, saafWUt de forben foreflaaede Negler tages tilfølge.