Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

106 velserne af 15de Juni 1822 og 3die Marts 1840 (Collegial- Tidenden S. 237), at Haandværksmesterne kun til det Arbeide, hvortil der ei udfordres Haandværkskundflab, kunne benytte Haandlangere (men at tcinie Indskrænkning klin gjælder hvor Laugsindretning finder Sted). Det er imidlertid bekjendt, at Praxis admitterer betydelige Undtagelser herfra, idet ikke blot flere Professionister betpdeligen benytte Fruentinnners Med- hjælp, f. Er. Stræderne og Possementmagerne, men Andre, f. Er. Slagterne, hyppigen bruge Karle eller arldre paa Lau- get ikke indskrevne Personer. Saa onsieligt det end kan være, at Haandværkeren er- holder den störst mulige Frihed, saavel i andre Henseender, som i Henseende til den Medhjælp, han benytter, vover man dog ikke at foreslaae Ophævelsen af en Indretning, der maa betragtes som en ligefrem Conseqvents af Laugsorganisatio- nen, og som indeholder en væsentlig Rettighed for Laugssven- dene. Vel er Lærlingeforholdet ved de tvungne Drettgeaars Ophor for cn stor Deel kommet til at staae udenfor Laugs- organisatiottett; men Svendeforholdets Indordning under Laugs- organisatt'onen er vedbleven ved Svendeprøvens Vedbliven. Ettdeligen vilde det, uaar man betog Svendene hun Net, være vanskeligt at vedligeholde Sveadeselskabet, der udgjor en med Mesternes Forbmdelse ailalog Forbindelse, son: saadan; og dermed vilde da tillige dettes Fordele, hvorom ovenfor er talt, bortfalde. Om Adgang til at benytte Fruentinnners Medhjælp vil nedenfor blive handlet. At Comiteen antager, at den, der strar melder sig til Mesterproven, kan fritages for Svendeprøve, er ovenfor om- handlet. Det er ligeledes sammesteds bemærket, at Paagjæl- dende dog forinden sin Jndflrivning fom Mester bor lade sig indffrive som Svend, og folgeligen ved denne Lejlighed er- lægge det anordnede Gebyhr til Svendeladen. Da Comiteen, som forhen anført, antager, at Sveadpro- verne bor bibeholdes, vil Svendeproveils Aflæggelse fremdeles