Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

108 Strenghed t Henseende til Optagelsen af fremmede Svende muligen kunne bevirke, at de herfra kommende Haandværkere, som ester de hos os gjældende Regler ere blevne Svende, igjen vilde mode Vanskeligheder i Udlandet, som de nu ere befriede for. Hvad der gjælder om de Svende, der ankomme fra Udlandet, bor formeentlig ogsaa have Anvendelse paa dem, der hidkomme fra Hertugdømmerne, da Næringsforhol- dene der ere ordnede arlderledes end t det egentlige Danmark. Det, der væsentlige» gjor Svendene til en egen Classe, er ifølge det Anførte deres Eneret til (i Forbindelse med Lærliu- lingerne) at benyttes som Medhjælpere ved Haandværkets Drift; men denne Eneret bor ester Comiteetts Formening taale adstillige Undtagelser. Tvende saadanne ere, som ovenfor bemærket, allerede hjemlede ved Forordningen af 21de Marts 1800 §8 21 og 22, nf hvilke den forste tillader Mesteren at betjene sig af Haandlangere til saadant Arbeide, hvor- til ingen Haandværkskundstab udfordres, og den anden giver ham en almindelig Ret til at beilytte sig af sin Hustrues og sine Borns Hjælp til alt det Arbeide, der forefalder i hans Haandtering. Ligesom denne sidste Undtagelse tilsiges af naturlig Billighed, saaledes er det i sin Orden, at den almindelige Forpligtelse for Mesteren til at betjene sig af Laugsoplærtes.Hjælp indskrænkes til de Tilfælde, t hvilke egentlig Haandværkskundstab udkræves til Arbejdets Udførelse. Kun i disse Tilfælde kan Oplærelsen ad den laugsmæssige Vei efter Sagens Natur give nogen særegen Adkomst til at benyttes som Medhjælper, og det er derfor ogsaa fim t disse Tilfælde, at him Indskrænkning kan paalægges Mesteren uden at være ham til nogen folelig Byrde. Sef er imidlertid tvivlsomt, om den ommeldte § indeholder tilstrækkelig Hjem- mel til at udstrække Mesterens Frihed til at benytte sig af hvilkesomhelst Arbeidere til andet end det i §cn udtrykkeligt nævnte Ha andlang erar be ide; men Grundsætningen maa ester Connteens Formening conseqvent fore til en videre An-