Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

2 samme Grunde cmseet det nødvendigt, ogsaa at drage Regkeme om den Deel af Haandværks- og Fabriksdristen, der er Udenfor Laugene, ind under sin Overvejelse. Idet vi give os den 2Ere at forelægge Resultatet heraf, skulle vi ikke forbigaae at bemærke, at vore Undersøgelser ligesom ved Behandlingen af Sporgsmaalet om Handels- berettigelse ere begyndte med at modtage mundtlige For- klaringer fra Forstjellige af de paagjældende Næringsbrugcre, over hvilke Forklaringer en Protocol er optagen, som her medfølger. Endvidere ere senere nogle Andragender indløbne, saavel fra Mestere som srn Svende, hvilke ligeledes ved- lægges. Naar Comiteen i sin Betænkning om Handelslaugene og hvad dermed staaer i Forbindelse (den trykte Betænkning S. 6) er gaaet ud sra den Hovedbetragtning, at der ved disse Forholds Ordning blev tvende Hovedhensyn at tage, det forste, og vcl det vigtigste, til Kjobernes eller Consmnen- ternes Tarv, og det andet til selve de paagjældende Nærings- brugeres Tarv, og at det er en, baade ved Erfaring og Vi- denskab godtgjort Sandhed, at saavel Statens som den En- keltes Interesse ester almindelige Grundsætninger bedst vil freulines ved saa lidet som muligt at indskrænke Erhvervfri- heden, da har Comiteen i nærværende Undersøgelse ikke kunnet gaae ud fra noget derfra sorftjellr'gt Princip, idet vi nemlig, ogsaa hvad Haandværks- og Fabrik-Industrien an- gaaer, man holde sor, at denne trives bedst, jo færre Jnd- skrænknmger den er underkastet, og at den storste mulige Næ- ringsfrihed overhovedet er den Tilstand, som stemmer bedst saavel med Individets naturlige Rettigheder som det Heles Ve? være. ■ Men ligesom vi ved Ordningen af Handels-Forholdene maatte erkjende, at, hvor mange Indskrænkninger og en Led- ning af Handelen i længere Tid have ftmdet Sted, kan der, eller rettere sagt vil der altid i ftørre eller mindre Grad være