Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
-Z29 Svende, og det synes ikke, at de i Neglen kunne være værre farne, fordi de have tvende Vcie til at soge deres Erhverv, istedetfor een. Forsaavidt det befrygtes, at en større Frihed i den om- meldte Henseende stal fore til Forarmelse derved, at Ntange vilde blive forledede til ubesindigt at stiste Familie, da maa det ikke glemmes, at der under de nærværende Forhold aldeles ikke lægges Svendene nogen Hindring t Veien for at gifte sig, og at Svendene som bekjendt ogsaa i Virkeligheden hyp- pigen ere giste; og det kan derfor ingenlunde antages, at Vansteliggjorelsen af Adgangen til Frimesterskabet ffulde as- give noget Værn imod Jndgaaelsen af for tidlige ZEgteskaber iblandt de til denne Classe hcnhorende Personer. Den eneste Garanti, der haves herimod, ligger Udentvivl i de Paagjæl- dend es egen Forstand og Dømmekraft; og ligesom Svenden af sin egen Erfaring vil vide, om han som Svend kan for- tjene saa Meget, at han derved kan forsørge en Familie, saaledes vil han, som ovenfor bemærket, ved Andres Erempel snart blive belært om, hvorvidt han kan vente at ville kunne bestaae som Frim est er. Og endeligen bor det, hvad de pau- peristiske Hensyn angaaer, ikke tabes af Sigte, at da en Fri- mesters Stilling i Neglen kaster bedre Fortjeneste af sig end en Svends, vil den gifte Frimester langt lettere end den gifte Svend kunne undgaae den Armod, som næsten altid bliver den Sidstes Lod. Det er imidlertid ingenlunde Comiteens Mening, at en- hver Svend, saasnart han havde aflagt sin Svendeprøve, strar skulde kunne nedsætte sig som selvstændig Næringsdrivende. Forordningen af 21 Marts 1800 har kun tilladt d e n at eta- blere sig som Friruester, der har arbeidet som Svend i et Tidsrum af 4 Aar; og dette Tidsrum kunde formeentligen uden nogen Skade forlænges til det Dobbelte. I Gjennem- snit kan det vistnok antages, at Drengen ikke bliver Svend, forend han er t en Alder af omtrent 20 Aar; og da Ingen 9