Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

145 Comiteen formener saaledes, at det i det Hele bor^have Indst, sit Forblivende ved de i Rescriptet af 24 September 1740 hjem-'^ 23,24‘ lede Regler, ligesom Man ogsaa stulde holde for, at de foran antydede for visse enkelte Nærillgsveie foreskrevne særegne Prover indtil videre, nemlig indtil Sagen om Laugsprovernes Forandring endelig er afgjort, uforandret burde bibeholdes. De Provearbeider, der i Henhold til forbemeldte Rescript ville være at producere, bor formeeutligen fremdeles ligesom hidtil bedømmes af Magistraten; og ligesom denne, naar den ikke tiltroer sig selv den hertil fornødne Kundskab, nu pleier i Forveicn at indhente Betænkning fra Sagkyndige, især fra Saadanne, hvis Bedrift og Stilling have givet dem en særegen Leilighed til at timt e Int sigt i det paagjældende Fag, saa- ledes bor der udentvivl ogsaa i Fremtiden forholdes paa samme Maade. Dog bor det formeentligen iagttages, at de Personer, bvis Skjon indhentes over det producerede Prove- arbeide, ikke henhore til dem, som selv drive det samme Haaudværk, paa hvilket Producenten vil nedsætte sig, da den Interesse, som disse ville have i at forhindre nye Concur- renter-fra at optræde imod dem, let kunde influere paa den dem afæskede Dom. Denne sidste Bemærkning.har Comiteens Medlem Rücks- dæschel ikke kunnet billige, idet han holdt for, at den største Sagkundskab er tilstede hos Folk af samme Fag, og at der ikke er nogen Fole til at antage, at den omhandlede Interesse stulde have en saadan Judflydelse, uden at der forovrigt kan være Noget imod, at øvrigheden, naar den selv savner den fornødne Sagkundskab, soger denue hos Næringsdrivende af et andet Haandværk, saafremt den hos disse er at finde. En betydelig Jndstrænkning i Erhvervfriheden, som i Indledningen er berort, nemlig at Ingen kan vinde Borger- skab paa mere end een Næringsvei, stal man tillade sig paa dette Sted at omhandle, da man formener, at denne Ind- io