Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

152 Jndst. Nr. 32. Haandværk, kunde antage en Characteer, der nærmede sig Laugsforbt'ndelser, og være et Middel til at vedligeholde og Udbrede Langs-Grundsætninger imellem Haandværkerne; men Foranstaltninger, der kunde medfore Saadant, kan Man paa ingen Maade tilraade. Hvad de Corporationsforbindelser angaaer, der allerede nit bestaae mellem tvende Classer Næringsdn'vende, der nær- mest maae belagtes som Haandværkere, Hocheglerne og Lysestøberne, da skjonnes dog Intet til Hinder for, at disse vedblive. Efterat Comiteen saaledes har omhandlet de Haandterin- ger, deels laugsbundne, deels ikke laugsbundne, hvortil Ad- gangen staaer aaben ifølge simpelt Borger'stab, stal man nu tillade sig at gaae over til de Under Begrebet af Haandværk og Fabrikvæsen benhorende Næringsveie, som antages at ud- fordre collegial Bevilling eller Privilegium; hvilket dog ikke er at forstaae saaledes, nt disse Erhverv skulle kunne udoves blot ifolge Tilladelse fra vedkommende Collegium, men kun saaledes, at Ingen admitteres til Borgerstab derpaa, med mindre han producerer en saadan Bevilling. Forelobrgen flak Comiteen tillade sig at give en kort Udsigt over Bevillingsvæsenet, saaledes som det hos os i Tidens Lob har Udviklet sig, idet man her dog kun har for Die saadanne Bevillinger eller Privilegier, hvorved det til- lades Nogen at vinde Borgerskab paa en vis Næringsvej, men ikke dem, som kun indholde Udvidelse af et allerede er- hvervet Borgerskab, s. Er. naar en Snedker faaer Bevilling til at bolde Magazin af Stolemagerarbeide, eller en Fabrikant faaer Bevilling til at have Udsalgssteder i flere Kjobstæder. Da Laugsvæsenet med dets nødvendige Folge, at ude- lnkke alle Jkke-Optagne, har bestaaet hos os t Aarhundreder, og det indtil Forordningen nf 21 Marts 1800 endog i en temmelig streng Form, laa det i Forholdenes Natur, at der, for at ikke disse Baand skulde medfore for stor Ubillighed