Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Henseende til hvilke Comiteen ikke finder Anledning til at
foreflaae nogen Forandring i den nu gjaldende Regel, at der
til disses Anlæg ndfordres Kongeligt Privilegium. Derimod
anseer Man ikke en flig Undtagelse nødvendig, fordi der af
Politihensyn eller paa Grund af locale Forhold kan være An-
ledning til ved Coneessioneringen af et eller andet industrielt
Anlæg at tilfoie visse Jndffrænkninger og nærmere Betingelser,
s. Er. naar et fligt Anlæg medfører Fare for Jldsvaade, eller
forpester Luften til Skade for de Omboendes Sundhed, eller
overhovedet foraarsage en flem Lugt eller andre Ubehagelig-
heder for Naboerne. Hvad der i saadanne Tilfælde bor iagt-
tages med Hensyn til Brandanordningerne, Sundhedspolitiet
o. s. v., kan det formeentlig uden Betænkelighed overlades til
Magistraten at paasee, saaledes at denne Autoritet, forinden
den meddeler Borgerstab, ester Omstændighederne correspon-
derer med de Autoriteter, hvem Sagen i fornævnte Henseender
maatte vedkomme. I alt Fald synes Afgjorelsen kun da at
burde overdrages vedkommende Regjeringscollegimn, hvor der
mellem Magistraten og de øvrige Autoriteter, hvem den
maatte vedkomme, skulde opstaae Meningsforstjellighed.
Jovrigt kunde den her foreslaaede Foranstaltning, at lade
de collegiale Bevillinger bortfalde i de Tilfælde, som i det
Foregaaende ere omhandlede, mode den Vanskelighed, at
de Gebphrer, der endnu erlægges for disse Bevillinger, da
ville tabes for den Kongelige Kasse. Men da det under det
Lovrigt hos os gjældende System neppe kan ansees grundet i
Forholdets Natur, at der stal tilflpde Statskassen nogen Ind-
tægt af Meddelelsen af Næringsberettig elser i en enkelt Com-
nntne (see hvad derom er bemærket i Comiteens Betænkning
angaaende Handelslaugene, pag. 67), og da denne Indtægt
neppe kan være en Gjeustand af Betydenhed, synes hiin Om-
stændighed saameget mindre at burde forhindre Gjennemforek-
sen af en i sig selv nyttig Foranstaltning.
Comiteen stal mt gaae over til at omhandle de Tilfælde,
ii*