Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
163 Henseende til hvilke Comiteen ikke finder Anledning til at foreflaae nogen Forandring i den nu gjaldende Regel, at der til disses Anlæg ndfordres Kongeligt Privilegium. Derimod anseer Man ikke en flig Undtagelse nødvendig, fordi der af Politihensyn eller paa Grund af locale Forhold kan være An- ledning til ved Coneessioneringen af et eller andet industrielt Anlæg at tilfoie visse Jndffrænkninger og nærmere Betingelser, s. Er. naar et fligt Anlæg medfører Fare for Jldsvaade, eller forpester Luften til Skade for de Omboendes Sundhed, eller overhovedet foraarsage en flem Lugt eller andre Ubehagelig- heder for Naboerne. Hvad der i saadanne Tilfælde bor iagt- tages med Hensyn til Brandanordningerne, Sundhedspolitiet o. s. v., kan det formeentlig uden Betænkelighed overlades til Magistraten at paasee, saaledes at denne Autoritet, forinden den meddeler Borgerstab, ester Omstændighederne correspon- derer med de Autoriteter, hvem Sagen i fornævnte Henseender maatte vedkomme. I alt Fald synes Afgjorelsen kun da at burde overdrages vedkommende Regjeringscollegimn, hvor der mellem Magistraten og de øvrige Autoriteter, hvem den maatte vedkomme, skulde opstaae Meningsforstjellighed. Jovrigt kunde den her foreslaaede Foranstaltning, at lade de collegiale Bevillinger bortfalde i de Tilfælde, som i det Foregaaende ere omhandlede, mode den Vanskelighed, at de Gebphrer, der endnu erlægges for disse Bevillinger, da ville tabes for den Kongelige Kasse. Men da det under det Lovrigt hos os gjældende System neppe kan ansees grundet i Forholdets Natur, at der stal tilflpde Statskassen nogen Ind- tægt af Meddelelsen af Næringsberettig elser i en enkelt Com- nntne (see hvad derom er bemærket i Comiteens Betænkning angaaende Handelslaugene, pag. 67), og da denne Indtægt neppe kan være en Gjeustand af Betydenhed, synes hiin Om- stændighed saameget mindre at burde forhindre Gjennemforek- sen af en i sig selv nyttig Foranstaltning. Comiteen stal mt gaae over til at omhandle de Tilfælde, ii*