Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
163 Personer, som ere nødvendige til at betjene dem, — da er det heraf en Følge, at, hvor him Overgang har været fuld- stændig, der haves der ikke længer nogen Brug for egentlige Haandværkere, men alene for simple Arbeidere, paa hvilke det hele System, søm ligger til Grund for Haandvcerkssven- denes og Haandværkslærlingenes Indordning under Laugs- organisationen viser sig uanvendeligt. Hvad fremdeles Fabrik- entrepreneurerne angaaer, da er Forholdet mellern diose og Fabrikarbeiderne ganske anderledes end imellem Haandværlo- mestere og Haandværkssvende. Medens det er t sin Olden, at Haandværksmesterne udgaae af Svendenes Classe, vil der ikke let blive Sporgsmaal om, at Fabnkarbeideren skulde hæve sig til at blive Fabrikherre, da de Egenstaber, som begge behove, ere aldeles forstjellige. Besiddelsen af en manuel Arbeidsdygtighed er for Fabrikherren i Neglen overflødig; derimod vil han, da det out Fabrikken langt mere end out Haandværksstedet gjælder, at kun det store Etablissement til- strækkeligen kan betale sig, behove Besiddelsen af Capital, og for at kunne have det behørige mangesidige Overblik, som Udstrækningen af hans Virksomhed udkræver, vil han behove Kundstaber, som hos dem, der ere udgaaede af Arbeids- classeu, neppe lade sig vente. Bed de store Fabrikanlæg som Horspinderier, Bomuldsvæverier o. desl. kræves hos Fabrikherren endogsaa Kjendflab til Handelsfocholdene og til Maskinlære, naar han ikke vil lade Værket forestaae af Folk med særegen Kyndighed t disse Fag. Det er derfor ikke heller at antage, at Fabrikdristen vil blive synderlig fremmet af dem, der igjennem den laugsmæssige Skole ere gaaede frem til at blive Haandværksmestere. Ihvorvel ogsaa disse maae have fuldstændig Ret til at drive deres Haandtering fabrikmæssigt, er deres hele Livsdannelse og øvrige Forhold i Almindelighed dog saadanne, at de ikke let ville stige op til at blive Fabrik- entrepreneurer, og det vilde da være en væsentlig Hindring for Fabrikindnstriens Udvikling, dersom man vilde udelukke