Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Personer, som ere nødvendige til at betjene dem, — da er
det heraf en Følge, at, hvor him Overgang har været fuld-
stændig, der haves der ikke længer nogen Brug for egentlige
Haandværkere, men alene for simple Arbeidere, paa hvilke
det hele System, søm ligger til Grund for Haandvcerkssven-
denes og Haandværkslærlingenes Indordning under Laugs-
organisationen viser sig uanvendeligt. Hvad fremdeles Fabrik-
entrepreneurerne angaaer, da er Forholdet mellern diose og
Fabrikarbeiderne ganske anderledes end imellem Haandværlo-
mestere og Haandværkssvende. Medens det er t sin Olden,
at Haandværksmesterne udgaae af Svendenes Classe, vil der
ikke let blive Sporgsmaal om, at Fabnkarbeideren skulde
hæve sig til at blive Fabrikherre, da de Egenstaber, som begge
behove, ere aldeles forstjellige. Besiddelsen af en manuel
Arbeidsdygtighed er for Fabrikherren i Neglen overflødig;
derimod vil han, da det out Fabrikken langt mere end out
Haandværksstedet gjælder, at kun det store Etablissement til-
strækkeligen kan betale sig, behove Besiddelsen af Capital, og
for at kunne have det behørige mangesidige Overblik, som
Udstrækningen af hans Virksomhed udkræver, vil han behove
Kundstaber, som hos dem, der ere udgaaede af Arbeids-
classeu, neppe lade sig vente. Bed de store Fabrikanlæg
som Horspinderier, Bomuldsvæverier o. desl. kræves hos
Fabrikherren endogsaa Kjendflab til Handelsfocholdene og til
Maskinlære, naar han ikke vil lade Værket forestaae af Folk
med særegen Kyndighed t disse Fag. Det er derfor ikke heller
at antage, at Fabrikdristen vil blive synderlig fremmet af dem,
der igjennem den laugsmæssige Skole ere gaaede frem til at
blive Haandværksmestere. Ihvorvel ogsaa disse maae have
fuldstændig Ret til at drive deres Haandtering fabrikmæssigt,
er deres hele Livsdannelse og øvrige Forhold i Almindelighed
dog saadanne, at de ikke let ville stige op til at blive Fabrik-
entrepreneurer, og det vilde da være en væsentlig Hindring
for Fabrikindnstriens Udvikling, dersom man vilde udelukke