Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
172 bringer L Brien for et i sit Oinfang saa indskrænket Nærings- brug vilde derfor ikke alene berove den Fattige en Lejlighed til Erhverv, men vilde undertiden tillige kunne tilintetgjore en i industriel Henseende nyttig Virksomhed. Det lader sig imidlertid med Foie indvende mod den her omhandlede Klasse Bevillinger, at de ester den større Frihed, som Comiteen har bragt i Forslag med Hensyn til Rettigheden at arbeide ind i fremmede Haandværksfag og til at blive Frimester, ere mindre nødvendige. Naar nemlig Snedkeren selv kan male sine Meubler, og naar Snedkersvenden kan blive Frimester uden Mesterprove, da er Intet til Hinder for at forene Virksomheder, der t sig selv ere heretogeue, og da er Hovedvanskeligheden bortryddet for den, som kun har opnaaet den enkelte Færdighed. Men herved forudsættes dog stedse, at Paagjældende er Mester eller Svend; thi ligesom det kun er Snedkeren, der i denne Egenskab har aflagt Me- sterprove, som bliver berettiget til ogsaa at udfore Meubel- decorationer, og ligesom det kun er Blikkenslageren, ei Lakereren, der maa forfærdige lakeret Blikarbeide, saaledes er det kun Laugssvenden, som har Adgangen til at blive Frimester. Hertil kommer endnu, at den Paagjældende, naar han kun erholdt Frimesters Rettighed, ikke vilde have Ret til at be- nytte de Medarbejdere, han kunde behove. Den større Frihed, som man ved det oven Bemærkede har havt forAie, og som man saavel i Industriens som Individernes Interesse ouster bevaret, vil solgeligen ikke opnaaes, med mindre der ad Bevil- lingsveien, ligesom nu jevnligen skeer, kan erholdes Tilladelse til, at ogsaa andre eild dertil berettigede Langsmestere maatte udfore Arbeider, hvortil Samvirken af flere Haandværksfag udfordres, ogatder ogsaa paa andenMaade end gjennemFrimesterskabet kan erhverves Adgang til at udøve et indskrænket Haandværlsbrug. Det ligger imidlertid i det Ovenanførte, at der sjældnere vil være Anledning til at meddele Bevillinger af ommeldte Slags, end Bevillinger til fabrikmæssig Drift. Ligesom det