Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
172
bringer L Brien for et i sit Oinfang saa indskrænket Nærings-
brug vilde derfor ikke alene berove den Fattige en Lejlighed
til Erhverv, men vilde undertiden tillige kunne tilintetgjore
en i industriel Henseende nyttig Virksomhed.
Det lader sig imidlertid med Foie indvende mod den her
omhandlede Klasse Bevillinger, at de ester den større Frihed,
som Comiteen har bragt i Forslag med Hensyn til Rettigheden
at arbeide ind i fremmede Haandværksfag og til at blive
Frimester, ere mindre nødvendige. Naar nemlig Snedkeren
selv kan male sine Meubler, og naar Snedkersvenden kan
blive Frimester uden Mesterprove, da er Intet til Hinder for
at forene Virksomheder, der t sig selv ere heretogeue, og da
er Hovedvanskeligheden bortryddet for den, som kun har
opnaaet den enkelte Færdighed. Men herved forudsættes dog
stedse, at Paagjældende er Mester eller Svend; thi ligesom
det kun er Snedkeren, der i denne Egenskab har aflagt Me-
sterprove, som bliver berettiget til ogsaa at udfore Meubel-
decorationer, og ligesom det kun er Blikkenslageren, ei Lakereren,
der maa forfærdige lakeret Blikarbeide, saaledes er det kun
Laugssvenden, som har Adgangen til at blive Frimester.
Hertil kommer endnu, at den Paagjældende, naar han kun
erholdt Frimesters Rettighed, ikke vilde have Ret til at be-
nytte de Medarbejdere, han kunde behove. Den større Frihed,
som man ved det oven Bemærkede har havt forAie, og som
man saavel i Industriens som Individernes Interesse ouster
bevaret, vil solgeligen ikke opnaaes, med mindre der ad Bevil-
lingsveien, ligesom nu jevnligen skeer, kan erholdes Tilladelse til,
at ogsaa andre eild dertil berettigede Langsmestere maatte udfore
Arbeider, hvortil Samvirken af flere Haandværksfag udfordres,
ogatder ogsaa paa andenMaade end gjennemFrimesterskabet kan
erhverves Adgang til at udøve et indskrænket Haandværlsbrug.
Det ligger imidlertid i det Ovenanførte, at der sjældnere
vil være Anledning til at meddele Bevillinger af ommeldte
Slags, end Bevillinger til fabrikmæssig Drift. Ligesom det