Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
178 Man antager ogsaa, at de Bevillinger til industrielle Beskjcef- tigelser, der saaledes tilstaaes Fruentimmer, burde medfore Net til at falholde det forfærdigede Arbeide L aaben Boutik; men den Handelsret, som ifolge nærværende Forflag siulde tilkomme Haandværkerne til at drive Handel med de samme Varer, som de ere berettigede til at producere, siulde formeentlig ikke betragtes som given ved disse Bevillinger. Da det imid- lertid ofte kunde være af Vigtighed for de Paagjældende, ogsaa at handle med nogle af de Gjenstande, som Bevillingen tillader dem at forfærdige, eller med andre Smaating, som dermed staae i Forbindelse, og da det ifølge Comiteens For- flag i Handelssagen siulde være Magistraten overladt at give Fruentimmer Bevilling til en eller anden Handel, stjonnes heller Intet til Hinder for, at Magistraten, ved at meddele de her omhandlede Bevillinger, derunder tillige kunde be- vilge en eller anden indflrcenket Handelsret, som med det Er- hverv, hvorpaa wvrigt Bevillingen gaaer ud, passende kmrde forenes.^- Efter at have omhandlet Reglerne, saavel angaaende den Jndustridrist, paa hvilken der erhverves Borgerstab, som an- gaaende de ved specielle Bevillinger koncessionerede industrielle Anlæg, skal Comiteen endnn berore de Grene af Haand- værksvirksomheden, der betragtes som fri Næ- ring, og som saadan kunne ndoves Uden nogen Slags Borgerskab eller Bevilling. Hvad der stal henregnes hertil, lader sig ikke angive enten ved et almindeligt Begreb eller ved en detailleret Opregning. Almindeligen antages alle de industrielle Befljæftigelser, der ikke retligt eller factisk ere gjorte til Gjenstand for en egen borgerlig Næring, for frie Næringer, dog saaledes, at det, naar en flig Befljæftigelse erholder en saadan Betydning og antager en saadan Cha- racteer, at den passende kan udsondres som en særegen selv- stændig Ncenngsvei, kan paalægge de Vedkommende paa