Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
44 hvis ogsaa denne stal gaae ud paa det Manuelle, ikke stort mere end en Gjentagelse af den forste. Bliver den anden Prove derimod en Kyndighedsprove, synes den ogsaa forst derved at komme i den rette Modsætning til den forste; ligesom man kun paa denne Maade synes at have taget det tilbørlige Hensyn til Forftjelligheden i Mesterens og Svendens Stillmg. Indrettede paa denne Maade, vilde Mesterproverne ganste kunne stilles fra Laugene og henlægges under det poly- techniste Institut, hvilket nedenfor nærmere vil blive omtalt. Proven vilde da være at aflægge paa selve Justitutet, og vilde kunne udfores paa nogle faa Dage, med ringe Bekost- ning. Naa.r hensees til den betydelige Tidsspilde og de Be- kostninger, den Partisthed og de Fortrædig elser, som saa hyp- pigen have været forbundne med Laugsproverne, — Ulemper, som det Offentlige hidtil et har kunnet faae Bugt med, — synes det og at være det Naturligste og Netteste at hæve disse, Onder ved at lade Laugsproverne bortfalde. En væsentlig Grund mod Anvendelsen heraf paa Haand- værkslaugene er imidlertid den, at en saadan Prove ikke lod sig anvende paa alle Fag, men kun paa nogle (ester en om- trentlig Beregning vel paa mere end Halvdelen af Haandværks- fagene, men paa mindre end Halvdelen af de Individer, der aarligen stædes til Mesterstykke). Det vilde nemlig, saavidt skjonnes, ikke være hensigtsmæssigt eller passende at lade en saadan Prove træde istedetfor Haandfærdigbedsproven ved Professioner som Skrædcrens, Skomagerens og Væverens, til hvilke tre Haandværk alene omtrent Halvdelen as dem, der i Kjobenhavn aarligen erholde Borgerskab, henhøre. Der vilde saaledes opstaae en Forstjellighed i Prøverne, idet nogle vedbleve som Laugsprover og andre ikke, hvilket let vilde sore til Jnconsequentser og mangehacmde Vanskeligheder, navnlig i Bedømmelsen af, hvorvidt de enkelte Lang skulde henfores Under den ene eller den anden Klasse. Dette er imidlertid ikke det eneste Hensyn, hvorfor