Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
47 nmii tager Hensyn til Vigtigheden af, at der for den virk- somme Svend aabnes en Udsigt til en bedre Fremtid, ikke heller paa nogen Maade kunde være onsteligt, at der stele nogen Forandring. Men om end Mesterffabet bor kunne erhverves ad de to omtalte Veie, fordi det tor antages, at de for Haandværksmesteren i Almindelighed nødvendige Egensta- ber kan erhverves ad dem begge, saa vilde det dog derfor et være billigt at forlange, at Besiddelsen af disse Egenskaber stulde godtgjores paa een og den samme Maade af dem, der ere gaaede disse to aldeles forstjellige Veie. Medens det nemlig vistnok med Rette tor antages, nt Aflæggelsen af en saadan theoretift Prove, som kan præsteres af den, der i den paa- gjældende Retning har gjort et grundigt videnstabeligt Stu- dium, maa kunne afgive en fuldkomment 'tilstrækkelig Qvalifi- cation i den her omhandlede Henseende, er det ingenlunde klart, at det Samme vil kuime siges om den theoretifke Prøve, som kan fordres aflagt af dem, der have modtaget deres Ud- dannelse ad den haandværksmæssige Vei. ^At det i flere, og maaskee de fleste Haandværksfag kan have sin gode Nytte, efter Haandværksindustriens nærværende Standpunkt, at indføre en theoretisk Prove, derom holder Comiteen sig, efter hvad der foran er bemærket, overbeviist; men det maa dog ikke tabes af Sigte, at det ifolge Beskaffenheden af Haandværkssvendens tidligere Virksomhed i Neglen vil være en Umulighed, at ban kan have erhvervet en egentlig, sand og grundig tbeoretist Dannelse, saa at der atsaa ikke kan være Tale om, at der ved hun Prove stulde kunne fordres godtgjort en saadan, hvor- imod der væseutligeu kun kan være Sporgsmaal om Aflæg- gelsen af et Beviis sor Erhvervelsen af visse bestemte positive Kundskaber. Men istedetfor den grundigere theoretiske Dan- nclse maa da noget Andet træde, og dette kan hos den ad den haandværksmæssige Vei Oplærte ikkun være Haandfær- digheden, og det i Erfaringens Skole uddannede praktiffe Blik, hvis store Betydning ikke kan miskjendes, om det end