Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
nmii tager Hensyn til Vigtigheden af, at der for den virk-
somme Svend aabnes en Udsigt til en bedre Fremtid, ikke
heller paa nogen Maade kunde være onsteligt, at der stele
nogen Forandring. Men om end Mesterffabet bor kunne
erhverves ad de to omtalte Veie, fordi det tor antages, at de
for Haandværksmesteren i Almindelighed nødvendige Egensta-
ber kan erhverves ad dem begge, saa vilde det dog derfor
et være billigt at forlange, at Besiddelsen af disse Egenskaber
stulde godtgjores paa een og den samme Maade af dem, der ere
gaaede disse to aldeles forstjellige Veie. Medens det nemlig
vistnok med Rette tor antages, nt Aflæggelsen af en saadan
theoretift Prove, som kan præsteres af den, der i den paa-
gjældende Retning har gjort et grundigt videnstabeligt Stu-
dium, maa kunne afgive en fuldkomment 'tilstrækkelig Qvalifi-
cation i den her omhandlede Henseende, er det ingenlunde
klart, at det Samme vil kuime siges om den theoretifke Prøve,
som kan fordres aflagt af dem, der have modtaget deres Ud-
dannelse ad den haandværksmæssige Vei. ^At det i flere, og
maaskee de fleste Haandværksfag kan have sin gode Nytte, efter
Haandværksindustriens nærværende Standpunkt, at indføre en
theoretisk Prove, derom holder Comiteen sig, efter hvad der
foran er bemærket, overbeviist; men det maa dog ikke tabes
af Sigte, at det ifolge Beskaffenheden af Haandværkssvendens
tidligere Virksomhed i Neglen vil være en Umulighed, at ban
kan have erhvervet en egentlig, sand og grundig tbeoretist
Dannelse, saa at der atsaa ikke kan være Tale om, at der ved
hun Prove stulde kunne fordres godtgjort en saadan, hvor-
imod der væseutligeu kun kan være Sporgsmaal om Aflæg-
gelsen af et Beviis sor Erhvervelsen af visse bestemte positive
Kundskaber. Men istedetfor den grundigere theoretiske Dan-
nclse maa da noget Andet træde, og dette kan hos den ad
den haandværksmæssige Vei Oplærte ikkun være Haandfær-
digheden, og det i Erfaringens Skole uddannede praktiffe
Blik, hvis store Betydning ikke kan miskjendes, om det end