Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn
År: 1847
Forlag: J.C. Scharling
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 200
UDK: 338.6(489) Bet Gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
eller udøve flere Lauges Rettigheder, i alt Fald mod at be-
tale særskilt Bvrgerskabsgebyhr for hvert af disse Erhverv,
hvortil Paagjældeude ønskede at udstrække sin Virksomhed.
Skjoudt dette neppe i og for sig kunde have nogen særdeles
Betænkelighed, vover Comiteen dog ikke at bringe det i Forflag,
da en saadan Frihed, at arbeide i alle laugsmæssige Profes-
sioner paa eengang, synes at staae i en for stærk Modsæt-
ning til Begrebet om Laugsvæsen og den derpaa grundede
Adskillelse mellem Haandværksfagene. Heller ikke stjonncs
Industrien at ville lide noget væsentligt Afbræk ved at en
saadan Frihed et indrømmes, naar det tages i Betænkning,
deels at det r'folge det Ovettanforte maatte staae enhver
Polytechm'ker frit for, uden Proves Aflæggelse eller deslige
at gaae over fra det ene Haandværk til det andet, de els
at en Saadan, ester hvad t det Folgende vil blive be-
mærket, vil have Ret til (ligeledes uden Proves Aflæg-
gelse) at forene hvilketsomhelst af de techniske Erhverv,
der ere udenfor Laugene, med det, hvorpaa han har Borger-
siab, deels at den almindelige Frihed, som i det Folgende
vil blive foreflaaet (see Jndstillingspunkterue Nr. 35—38)
gjer en saa udvidet Net mindre nødvendig, og deels ende-
lig, at han, efter hvad ligeledes i det Folgende bliver om-
handlet, vil erholde en fortrinlig Net til at erholde Bevilling
til fabri kmæs sige Anlæg; hvorimod der her, hvor
Talett alene er om h a a n d v æ r k s m æ s s i g D r i s t, synes
mindre Grund til at give Polytechnikeren en saa vidt udstrakt
Ret som den omspurgte.
Hvad dernæst det polytechnr'ske Instituts Pro-
fessorer og ordentlige Lærere betræffer, da for-
menes det, at den samme Frihed til at befatte sig med Haand-
værksdrift bor tillægges disse, som der efter hvad nys er
anfort er tillagt Kunstacaderniets Professorer og ordentlige
Medlemmer. At der er meget mere Fole til at tillægge hine
en saadan Frihed, end disse, og at den, hvis den blev benyttet,
5