Betænkning angaaende Haandværks- og Fabriklaugene
Samt de dermed beslægtede Næringsveie i Kjøbenhavn

År: 1847

Forlag: J.C. Scharling

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 200

UDK: 338.6(489) Bet Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
81 gende 5 Hovedklasser: Tomrerne, Snedkerne, Stolemagerne, Trædrer'erne og Kunstdreierne, af hvilke de fire forste hver ud- gjore et eget Laug, de sidste derimod ikke danne noget Laug. Hvad forst Grcendsen imellem Tomrerne og Snedkerne an- gaaer, da htvbe den Grændse, der nu er fastsat ved Forffrif- terne i Reglementet af 27 Februar 1723, vistnok mangle endeel i den ønskelige Skarphed og Besternthed, hvorfor der ogsaa ikke sjeldent opstaae Collisioner imellem de Snedkermestere, der bestjæstige sig med Bygningsarbejde, og Mesterne af Tommerlauget; og selv om disse Eollisr'oner noget kunde sor- mindffes ved en tidssvarende Revision af hine Forskrifter, synes dog en Adskillelse, hvorefter Udførelsen af det til Byg- ninger henhorende Træarbeide er fordeelt imellem flere, hinan- den udelukkende Laug, i sig selv at være lidet naturlig, og følgelig en Forening af Tommerlauget og Snedkerlauget onstelig. Imidlertid ere der dog flere væsentlige Forftjellig- heder mellem disse Haandværk, og navnligen staaer den Green af Snedkerhaandværket, som gaaer ud paa Forfærdig elsen af Møbler, temmelig fjernt fra Tømrerprofessionen. Skulde Foreningen iværksættes paa den forhen omtalte Maade, at der blev givet den vordende Mester Valget imellem forstjellige, til Professionens forstjellige Grene svarende Prover, der hver for sig berettigede til Indtrædelse i Lauget, vilde Aflæggelsen af en Prove som Mobelsnedker ikke kunde garantere Vedkom- mendes Duelighed i Tommerprofessionen, hvilken Garanti netop med Hensyn til denne Profession maa t det Almenes Interesse ansees nødvendig. Vilde man afsondre Mobel- snedkerne som et eget Laug, og blot forene Bygningssnedkerne med Tomrerne, da vilde der vel for den sidste Slags Pro- fessiouister kunde foreskrives cit saadan Prove, som for det Offentlige kunde være tilstrækkeligt betryggende, ligesom Byg- ningssnedkernes Profession staaer Tomrernes Haandværk nær- mere end Mobelsnedkemes. Men da dette vilde medfore en Afsondring af tvende Slags Arbeider, der hidtil, deres For- 6