ForsideBøgerStore Norske Ingeniørarbejder

Store Norske Ingeniørarbejder

Forfatter: Georg Brochmann

År: 1926

Forlag: Gyldendal - Norsk Forlag

Sted: Oslo

Sider: 182

UDK: 624

Med Illustrasjoner Og Karter

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 248 Forrige Næste
142 Store norske ingeniørarbejder renseanlegg, vil man kunne opnå å innstallere vannklo« setter praktisk talt over hele byen. Denne plan blev så endelig vedtatt 16. september 1910, tyve år, kan man si, efter at arbeidet med plans leggelsen var tatt op. I tilslutning til denne plan fore# slog daværende direktør, senere rådmann og nu spor? veisdirektør, Samuelsen, at man skulde benytte anlech ningen til å etablere et virkelig samarbeide mellem alle de etater som hadde underjordiske ledninger, idet man nu, da man allikevel skulde gå i gang med å grave denne kjempemessige avskj ærende ledning, kunde anlegge en tunnel som i sig kunde opta alle de forskj ellige slags ledninger. Fig. 13 viser tverrsnittet av tunnellen, slik som den nu utføres, i alt vesentlig i overensstemmelse med Samuels sens plan. Som man ser går nederst den store avskjæ« rerskloakk gjennem et rør på 1,6 meters diameter. Ovenpå der kommer to 12" ledninger, den ene til vann, den annen kloakk. På hyller på begge sider kommer så to store gassledninger og over der, innstøpt i betong på begge sider, en rekke ledninger for elektrisitet og signalledninger for brandvesen og politi. Under taket går endelig ledninger for brandtelegrafen. Som man ser er her alt samlet, og man kan komme til tunnelen gjennem bekvemme trapper uten å «grave op igjen». Det er denne tunnel som byens borgere har sett lang? somt kjempe sig frem gjennem Kirkegaten og som nu, da dette skrives, er ferdig helt under Stortorvet. Der er dem som har klaget i avisen over at det går så sent og så smått med dette arbeidet. Ja, heldigvis, den som har hatt ledelsen har ikke forhastet sig. Det er nemlig ikke tvil om at det kunde ha gått fortere, men da hadde man også oplevet å se «falleferdige» og «ruinerte» banker og andre forretninger, i langt større utstrekning og i mere direkte mening enn hvad vi er vant til, selv i den vær* ste «nedgangs»«tid.