Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 135 tildækkede, at de lignede en jævn og flad Slette, hvoraf kun hist og her enkelte højere Lavatoppe stak frem. Den nye Lavastrøm havde en Længde af ca. 11 Kilometer, og Bredden, hvor den var tykkest, var ca. 5 Kilometer. Lavaens Tykkelse var fra 15 til 50 Meter og derover. Som vi før har set, er dette dog kun en middelmaadig Størrelse for en is- landsk Lavastrøm. Den Skade, dette Udbrud anrettede, var ikke stor i Forhold til, hvad andre Udbrud har gjort, men dog følelig; til alt Held for Folk faldt den meste Aske i ubeboede Egne. Høhøsten var dog meget daarlig, og en stor Del af Kvægbesætningen i de nærmeste Her- reder maatte slagtes. Kreaturerne blev ogsaa hjemsøgt af de sædvanlige Sygdomme, som følger med den usunde Føde, de faar under vulkanske Udbrud; men Skaden kunde dog ingenlunde sammenlignes med de Ulykker, som andre Udbrud har foraarsaget, især Udbrudene ved Skaftaa 1783.“ Senere hen har Hekla flere Gange været urolig og har blandt andet haft Udbrud i Aaret 1878 uden dog at have anrettet nogen større Skade. Vulkanske Forvarsler. Som vi har set ved Beskrivelsen af de enkelte før omtalte vulkanske Udbrud, gaar i Reglen forud for det egentlige Udbrud en Varsels- periode af kortere eller længere Varighed. Man mærker ofte Jordskælv af tiltagende Styrke, og Vulkanen begynder „at ryge“, d. v. s. udsende Vanddampe og Askemasser. Der er dog megen Forskel paa de forskel- lige Vulkaner i saa Henseende og ligeledes paa samme Vulkans For- hold til forskellige Tider. Undertiden giver de underjordiske Kræfter et Varsel længere eller kortere Tid i Forvejen for derefter tilsyneladende at hvile, saa at Iagttagerne falder til Ro igen. Meget karakteristisk i saa Henseende var Forholdene ved Opstaaelsen af Vulkanen Jorullo i Mexiko for c. 150 Aar siden. Den berømte Alexander v. Humboldt besøgte Stedet i 1804 og senere har den engelske Vulkanolog George P. Scrope (1797—1876) ligeledes beskrevet Forholdene omtrent paa følgende Maade: Velladolidsletten mellem Toluca og Colima i Mexiko var i næstforrige Aarhundrede over- ordentlig frugtbar og dækket med rige Plantager. I Juni 1759 fandt der stærke Jordskælv Sted, der gentoges i Løbet af Juli for dog atter at ophøre i August, saa at Skrækken begyndte at fortage sig. Da Mark- arbejderne om Aftenen den 28. Sept. kom hjem til Pedro Jorullos Avls- gaard, opdagede de med Forbavselse, at deres store Straahatte var be- dækkede med et tyndt Askelag. Om Natten skete Katastrofen. Paa en Strækning af 220 Kvadratkilometer hævede hele Sletten sig som en uhyre Bule, der snart slog en Revne, paa hvilken der dannede sig seks