Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

134 Dynamisk Geologi ved en eller anden Modstand, saasom en større Ophobning af det ned- styrtede Grus, kunde Lavaen stundom bryde igennem og bedække Jorden udenfor med en Masse luerøde Brudstykker, dannede ved dens øjeblik- kelige Størkning. Slige uforudselige Gennembrud gjorde det farligt at komme Randen altfor nær. Den 12. September forøgedes Udbrudene atter, og den 13. regnede det med Aske over de nærmeste Bygder. Hvor Græsset ikke var slaaet, visnede det, og Kaal i Haver blev fortørret og ødelagt; Kreaturerne mistede deres Føde og løb frem og tilbage paa Græsgangene, medens Mælken blev borte hos Køer og Malkefaar. Om Aftenen den 14. Sep- tember hørtes Drønene saa stærkt 24 Kilometer borte nede i Bygden, „at Folks Hoveder næppe kunde taale det“. De fulgte regelmæssig efter hinanden med et Minuts Mellemrum og efter hvert Drøn fulgte der en livlig Udvikling af sort Røg (Aske), men i Mellemrummene saa man kun hvidlige Dampmasser, uden Aske. De nærmeste Dage fortsattes Askeudbrudet paa samme Maade, og Drønene var især heftige den 17. og 18., da de næsten uafbrudt varede i 36 Timer som de heftigste Tordenskrald, medens de store Kratere paa Bjergets Top syntes at ud- spy Flammetunger. Udbrudsvirksomheden fortsattes med smaa Afbry- delser paa lignende Maade med Udkasten af Aske og Fremstrømmen af Lava indtil den 27. November; da var alt ophørt, baade Lavaudstrøm- ningen og Askestøtten. Men den 30. November brød Lavaen atter frem lidt nordligere og strømmede i flere Dage ned ad Fjeldets Side over de tidligere Strømme. I største Delen af December og indtil den 11. Januar 1846 var Heklas Virksomhed kun ringe; men da brød en frygtelig Askesøjle frem og udtømte sit Indhold over de nærmeste Bygder, og i den sidste Halv- del af Januar var Askefaldet af og til betydeligt. I Februar og Marts var Virksomheden som oftest svag, skønt Aske- og Lavaudbrudene en- kelte Gange var ret betydelige; efter den 6. April var den vulkanske Virksomhed ophørt, og allerede den 10. var Lavastrømmen saa afkølet, at der bemærkedes Snepletter hist og her paa den neden for Krateret. Hermed var Udbrudet endt efter at have varet i over 7 Maaneder. Heklas Top kløvedes ved Udbrudet af en dyb Spalte med Retning fra SV. til NO., hvorpaa der opstod fem Kratere, der ligger et Par og tre- dive Meter under Toppen. Den udkastede Masse Slagger, Sand og Aske var umaadelig; enkelte Steder havde Askelaget en Tykkelse af Vs Meter. Isdækket paa den nærliggende Torvajøkel, der har et Areal af 100 Kvadratkilometer, var dels smeltet, dels tilsølet, og gamle Lavastrømme, hvorover der før havde været ufremkommeligt ved de skarpe Rygge og Spalter, var saa