Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 133 Grus, Sand og Aske; Asken førtes især mod Øst over Vester-Skafta- fellssyssel; Vest for Hekla faldt der derimod ingen Aske. De dumpe underjordiske Knald, som i Nærheden af Hekla ikke syntes saa særlig stærke, hørtes dog næsten over hele Landet, ja selv paa den lille Grimsø Nord for Island. Efter at det havde klaret noget over Bygderne Vest for Hekla, kunde man se en Askestøtte, der hævede sig fra Bjergets Top, af zog til belyst af et pludselig Glimt og for oven hældende mod Øst over Ubygderne. Henved KI.7V2 Fm. den 2. September, efter et voldsomt Drøn, kom Genskinnet af Fjeldets glødende Indre til Syne midt i Dampene, og det saa ud, som en stedse voksende Flamme skød sig ud fra Fjeldets Top, store lysende Klippeblokke boltrede sig op og ned i dette rædselsfulde Baal, og i Mørket saas en Ildstribe af den udstrømmende Lava langs ad Heklas vestlige Side lige ned til Lavlandet. Asken blev af Vinden i de højere Luftlag drevet langt ud til Søs, og om Aftenen fik et Skib ved Shetlandsøerne Aske paa Dækket. Næste Morgen regnede der ogsaa Aske ned i Mængde paa et Skib ved Ørkenøerne; Asken har haft en Fart af 60—70 Kilometer i Timen. De nærmeste Floder svulmede stærkt op af Asken, Gruset og Pimpstenene, og Laksørrederne drev døde i Land i Hundredevis. Udbrudet fortsattes med aftagende Kraft til den 12. September, mens Lavastrømmen skred jævnt frem over Lavlandet ved Heklas Fod. Den 9. September havde Lavastrømmen endnu kun naaet omtrent 3 Kilometer fra Heklas Fod; men dens Bredde var be- tydelig. Lavaen var da begyndt at størkne noget, fordi der var Stands- ning i Tilstrømningen fra oven; men overalt saas dog det glødende Indre gennem Mellemrummene mellem de mørke, størknede Skorper, og stak man en Jernstang der ind imellem, blev den i faa Minutter glø- dende i Enden. Den udstraalende Varme var ogsaa saa betydeligt i et Par Favnes Afstand fra Lavaen, at man ikke kunde udholde den i det blotte Ansigt, og Folks Klæder, som var gennemvædede af Regn, tør- redes i et Øjeblik. Medens tykke Dampe udviklede sig af Lavamassen, skred denne langsomt fremad med Knagen og Bragen under uafbrudt Nedrullen af Brudstykker fra de opskudte Toppe og Kanterne. Betragtede man fra et højere Standpunkt det indre af Strømmen, saa man den glødende, tungt- flydende Masse bevæge sig frem under den størknede Skorpe. Som smaa Bølger trængte den frem igennem Revnerne, og det saa ud, som naar smeltet Metal hældes ud af en Digel; men næsten i samme Øje- blik, som den udsattes for Luften, blev den overtrukket med en størknet Skorpe, som ved Dagslyset var blaalig sort, men i Mørke viste sig rødglødende. Naar Trykket af den ovenfra tilflydende Lava forøgedes