Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

142 Dynamisk Geologi gravninger saasom Tunneller, Bjergværksskakter og Brønde, i hvilke man samtidig kan maale Dybden under Overfladen og Temperaturen af Jordlagene. Den lærde Jesuit Athanasius Kircher udgav for omtrent 250 Aar siden i Amsterdam et stort og pragtfuldt udstyret Værk „Mundus sub- terraneus“ d. v. s. den underjordiske Verden7). Værket indeholder i mærkelig velordnet Form en stor Rigdom paa geografiske, naturhisto- riske, geologiske og fysiske Iagttagelser, der viser, at Forfatteren maa have været en højt begavet Mand, der var inde i hele sin Tids Viden, selv om han ogsaa delte Tidens Overtro og Fejltagelser. Han gør heri opmærksom paa, at i Gruber bliver Luften varmere og varmere, jo dybere man kommer ned i Gruben, naar der ikke er sørget for tilstræk- kelig Lufttræk, der kan virke afsvalende. Da man senere hen fik Ter- mometere, der var brugelige til den Slags Maalinger, viste det sig godt nok, at Kirchers Angivelser holdt Stik. En af de første, der anstillede nøjere Maalinger, var W. A. Lampadius (1772—1844), der var Professor i Kemi ved Bjergværksskolen i Frei- berg samtidig med A. G. Werner. Senere er det blevet bekræftet ved mangfoldige Maalinger baade i Bjergværker, Borehuller og Tunneller. Herved viser der sig følgende Forhold: Varmegraden i Jordskorpens yderste Lag med Overfladen er af- hængig særlig af Straalevarmen, der modtages fra Solen, og er saaledes varierende dels med Breddegraden, Stedets Højde over Havet, Jordover- fladens Hældning i Forhold til Solstraalerne m. m., og ligeledes af Be- voksningens Art, Jordbundens Farve, Fugtighedsgrad o. fl. Forhold. Solens Straalevarme naar dog ikke langt ned i Jordlagene, og graver man sig ned i Jorden, kommer man snart til et Punkt, hvor Døgnets Tempe- raturafvekslinger ikke længere gør sig gældende. Noget dybere nede mærker man heller ikke Aarets Temperaturveksel, men Jord- lagene har en omtrent konstant Varmegrad, der svarer nær til paagæl- dende Steds aarlige Middelvarmegrad (Luftvarme). Som Eksempler herpaa kan anføres Middeltallene af en lang Række Iagttagelser (1873—1886) fra en Station ved Königsberg (efter P. Volkmann): Dybde Aarlig Svingning Højeste Varmegrad indtraadte 2'*) 17,5° 2. August 4' 13,9° 15. August 8' 9,o° 8. September 16' 3,9° 26. Oktober 24' 1,7° 14. December *) Maalene er „preussiske Fod“. 1 ‘ = 0,3i4 Meter.