Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Dynamisk Geologi 143 Ved Edinburgh er der anstillet flere Rækker lignende Maalinger baade i Sandjord og i Basaltklippe. Middeltallene af Iagttagelserne fra 1837—42 var: Aarl. Svingning Højeste Varmegrad Aarl. Svingning Højeste Varmegrad Dybde Sandjord indtraadte Basaltklippe indtraadte 3'*) 10,1° C 13. August 8,2° C 19. August 6' 7,4° - 31. August 5,6° - 8. September 12' 3,8° - 13. Oktober 2,7° - 19. Oktober 24' l,o° - 27. December 0,7° - 6. Januar Ved Königsberg, der har et temmelig udpræget Fastlandsklima, er den aarlige Temperatursvingning i de øvre Jordlag (d. v. s. Forskellen mellem den højeste og laveste Temperatur) betydelig større end ved Edinburgh med sit udprægede Øklima, men i omtrent 8 Meters Dybde under Overfladen mærkes disse Temperaturvekslinger kun lidt, og P. Volkmann har beregnet, at ved Königsberg kan i en Dybde af 16 Meter under Jordoverfladen den aarlige Temperatursvingning kun være Vio° og ved 22 Meters Dybde Vioo0. Den Dybde, man maa arbejde sig ned til for ikke at mærke nogen aarlig Temperatursvingning, er forskellig paa de forskellige Steder. Under Ækvator, hvor der ikke er saa stor Forandring i Lufttempera- turen Aaret rundt, behøver man i Almindelighed kun at gaa 6 Meter ned, medens man i Nordtyskland, som vi har set, maa gaa 20—25 Meter ned. Ved Jakutsk i Østsibirien, som har en aarlig Middeltempe- ratur af kun -i-7,50, men en temmelig høj Sommervarme og frygtelig Vinterkulde, fandt man ved en Brøndgravning, at Jorden 116 Meter under Overfladen endnu var <-3°, men ogsaa her mærkede man, at Varmen tiltog med Dybden. Man har altsaa et vist Lag i forskellig Dybde hele Jorden rundt, hvori den aarlige Temperatursvingning ikke længere mærkes. Dette Lag ligger omkring Ækvator nær ved Overfladen, ved Polerne dybt nede. Gaar man dybere ned under dette Lag, vil man overalt mærke, at Tem- peraturen stiger med Dybden. Det Antal Meter, man skal ned under Laget for at faa 1° Tilvækst i Temperatur, kaldes det geotermiske Maal. De dybere Bjergværker, Nutidens store Tunnelforetagender og navnlig Dybdeboringerne, der udføres i praktisk eller videnskabeligt Øjemed, er velkomne Lejligheder for Geologerne til at bestemme det geotermiske Maal. Tidligere brugte man særlig at bestemme Grube- luftens eller Grubevandets Varmegrad i forskellige Dybder i Bjerg- værkerne og deraf at beregne Varmetilvæksten med Dybden. Dette Maalene er „Pariser-Fod“. 1 ' — 0,325 Meter.