Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

144 Dynamisk Geologi giver dog ikke saa nøjagtige Resultater som at maale selve Klippemas- sernes Varmegrad. I Bjergværker maa man helst vælge en Stolle*), som lige er bleven aabnet og derfor endnu ikke haft Lejlighed til i synderlig Grad at forandre Temperaturen ved Luftudveksling. I en af Klippe- siderne borer man et helst flere Meter dybt Hul, der renses og fyldes med tørt Sand, hvori et passende Termometer anbringes. Ved Dybde- boringer — artesiske Brøndboringer — maa der ogsaa træffes særegne Foranstaltninger ved Anbringelsen af Termometerne i Borehullet, for at det virkelig kan blive de omgivende Jord- eller Stenlags Varmegrad, man kommer til at maale og ikke Temperaturen af det Vand, som maaske cirkulerer i Borehullet og maaske stammer fra en hel anden Dybde end den, hvor Termometeret er anbragt. Ved en stor Mængde saadanne Undersøgelser i Løbet af forrige Aarhundrede har det vist sig, at det geotermiske Maal er af forskellig Størrelse. Det kan variere be- tydeligt indenfor Éamme Dybdeinterval paa forskellige Steder, og selv i et og samme Borehul kan det være af forskellig Størrelse indenfor for- skellige Dybdeintervaller. Ved et stort Antal Maalinger i tyske (særlig i preussiske) Bjergværker har man fundet som Middeltal for det geoter- miske Maal 54,3 Meter, men det varierede mellem 15,5 M. og 115,5 M. I sachsiske Bjergværker fandt Reich, at det geotrm. Ml. var 41,8 M. Ved Schemnitz i Ungarn fandt man 41,4 M, ved Przibram i Bøhmen 65 M., ved Grenelle ved Paris 32,6 M., ved Mondorf i Luxemburg 28,6 M. og i England ved Newcastle 33,s M., ved Manchester 33,3 M. o. s. v. Denne Forskel i det geotermiske Maals Størrelse er navnlig be- grundet paa, at de forskellige Stenarter har temmelig forskellig Varme- ledningsevne, hvorfor man ogsaa stadig iagttager en Vekslen i den Hastighed, hvormed Temperaturen tiltager med Dybden, naar man borer afvekslende i godt og slet ledende Sten- eller Jordarter. Et afjordens dybeste Bjergværker er Adalbertigruben ved Przi- bram i Bøhmen. Her har man arbejdet sig over 1000 Meter ned under Overfladen for at forfølge en Malmgang, der væsentlig fører sølvholdig Blyglans og Zinkblende. Varmen naar i Grubens dybeste Parti 1070 Meter under Overfladen dog kun 21,8°. Den Dybde man fra oven skal gaa ned for at faa 1° Varmetilvækst er først 97 M., dernæst 53, 172, 74, 52,8, 68,7, 57,7, 55,9, 135,5 og 82,7 Meter, altsaa meget vekslende. Endnu dybere end ved Bjergværksforetagender er man naaet ned ved artesiske Boringer. En af de dybeste Boringer blev udført 1880 —86 paa den preussiske Regerings Bekostning ved Schladebach i Nærheden af Merseburg. Den naaede ned til 1748 Meter under Over- *) „Stoller" eller „Strækker" er de vandrette Minegange, „Skakter" de lodrette.