Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 145 fladen og kostede 180000 Kr., altsaa c. 100 Kr. pr. løbende Meter i Gennemsnit. Temperaturen dybest nede var 57°. I Middeltal tiltog Varmen med 1 0 for hver 37 M., tog man derimod kun Hensyn til de dybeste 500 M., blev det geotermiske Maal 40 M. Varmen tiltog altsaa med Dybden, men ikke saa hurtigt i de dybere Lag som højere oppe. Boringen ved Schladebach havde desuden en særlig Interesse ved det smukke geologiske Profil gennem de forskellige Jordlag lige fra Nutidsdannelserne i Jordskorpen til den devoniske Formations Lag i Bojehullets Bund. Lignende Iagttagelser er gjorte ved de store Tunnelforetagender. Ved St. Gotthardt fandt Stapff, at det geotermiske Maal var 52 Meter og ved Mont Cenis fandt Giordano paa det nærmeste det samme Tal. Det viser sig altsaa, at Athanasius Kirchefs 250 Aar gamle Iagt- tagelse om at Varmen tiltager med Dybden, fuldt ud bekræftes ved de mangfoldige Undersøgelser, der er anstillet med Naturvidenskabens bedste Hjælpemidler i Nutiden, og at man som Middeltal af de mange Iagttagelser kan sige, at Tilvæksten er omtrent 1 0 for hver 33 Meter, rigtignok adskillige Steder med meget store Afvigelser, men udover dette kan man ikke gaa synderlig videre i Slutningsrækken paa Grund af den i Forhold til Jordens Størrelse forsvindende ringe Dybde, som man er naaet ned til. Til Oplysning herom anføres i Almindelighed følgende Eksempel: Tænker man sig Jorden som en Kugle af 1 Meter i Tværmaal, vil det dybeste Borehul reduceret i samme Forhold kun være et ubetydelig Naalestik paa Vio Millimeter i Kuglens Overflade. Man vil ved Boringen kun have erfaret noget om et ydre Lag af Tykkelse som et Ark Skrive- papir og ser hvor letsindigt det vilde være heraf at gøre nogen Slutning om den metertykke Kugles Indre! Vulkanerne, de varme Kilder og Temperaturmaalinger i Borehuller viser dog alle enstemmig hen paa, at der i Dybet er langt højere Varmegrad end i Overfladen. Forsaavidt som Temperaturen tiltager regelmæssig med Dybden, lader det sig beregne, at en Kilde, hvis Vand er koghedt (100°), maa komme fra omtrent 4000 Meter under Over- fladen, og at Lava, der har omtrentlig Støbejerns Smeltepunkt, maa komme fra c. 40 Kilometers Dybde for lige at være smeltet. Dog lader der sig heraf ikke slutte noget med Sikkerhed om den faste Jordskorpes Tykkelse, da Stenarternes Smeltepunkter stiger med Trykket, og Trykket tiltager med Dybden. Man har anstillet mange Spekulationer dels over Temperaturen i Jordens Indre, dels over Stoffernes mulige Tilstandsform ved den mulig tilstedeværende umaadelig høje Temperatur og det sikkert tilstedeværende overordentlig høje Tryk, men intet vides med Sikkerhed. 10