Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 146 Dynamisk Geologi Om Aarsagen til den i Jordens Indre herskende høje Varmegrad har der i Tidens Løb været meget forskellige Meninger. Man har til- skrevet den kemiske Processer, dels Gæringer, dels ligefrem Forbræn- ding af „Kul, Svovl og andre brændbare Stoffer" i Jordens Indre. Andre antog, at der skete en hæftig Varmeudvikling, ved at Jorden trak sig sammen paa Grund af Tyngden. Til andre Tider opfattede man Varmen i Jorden som en Rest af den Varme, der endnu kunde være tilbage i Jorden fra en Tid, hvor man formodede, at hele Solsystemet var pas- seret gennem varmere Egne i Verdensrummet, men ingen af disse Hypoteser kunde holde Stik ved nærmere kritisk Undersøgelse. Der- imod tyder alt hen paa, at Varmen i Jordens Indre beror paa, at Jorden oprindelig helt igennem havde en meget høj Varmegrad, ligesom Solen endnu er i Besiddelse af. Hvor høj den indre Jordvarme er, kan man derimod endnu kun gøre sig meget ufuldkomne Forestillinger om, skønt der igennem den nyeste Tids fysiske Undersøgelser og Overvejelser er arbejdet overordentlig meget for netop at klare disse Forhold. Jordskælv8). Fra den tidligste Oldtid har der næppe været nogen Naturbegivenhed, som har gjort saa stærke og gribende Indtryk paa Menneskenes Sind som Jordskælvene. I de fleste Tilfælde er de blevet ansete som Tegn paa guddommelige Magters umiddelbare Indgreb i Naturforholdene, hyppigt som Beviser paa disse Magters Vrede over, at Menneskene ikke var ivrige nok i deres Tilbedelse eller havde begaaet strafværdige Handlinger, undertiden ogsaa, om man saa maa sige, til Højtideligholdelse af vigtige Begivenheder i Folkeslagenes Historie. I det gamle Testamente findes flere Hentydninger til Jordskælv af denne ejendommelige højtidsfulde Art, som med de gamle Krønikeskriveres glødende Fantasi blev til en Art storslaaet Festsalut. Saaledes ved Jøde- folkets Indtog i Palæstina efter Opholdet i Ægypten blev denne historisk vigtige Begivenhed højtideliggjort ved Jordskælv, hvorved: Havet saa det og flyede, Jordan vendte om og løb tilbage, Bjergene sprang som Bukke, Højene dansede som unge Lam. (114de Psalme, Vers 3—4). I det havomkransede Hellas antog man, at det var Havets Gud Poseidon, som i sin Vrede eller blot for at vise sin Magt rystede Lan- dene med sin Trefork.