Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

150 Dynamisk Geologi underjordisk Bulder uden Rystelse kendes gennem A. Humboldts Be- skrivelse fra Staden Guanaxuato i Mexiko. Han beretter herom om- trent følgende: „Den berømte og rige Bjergby Guanaxuato ligger langt borte fra alle Vulkaner. Den 9. Januar 1784 begyndte derom Natten i Jordens Indre under Byen en vældig Larm, som fortsattes en hel Maaned igennem. Det var, som der i Dybet fandt et hæftigt Uvejr Sted, hvorved langsomt rullende Bragen af og til afløstes af pludselige hæf- tige Tordenskrald. Næsten alle Indbyggerne forlod i Forfærdelse Byen, men da der i den var oplagret mange Sølvbarrer fra de omliggende rige Miner, indfandt der sig snart Røverbander, med hvilke de modigste af Beboerne, der vendte tilbage efter at de var blevet vænnede til Bulderet, maatte bestaa forskellige Kampe. Trods det voldsomme under- jordiske Spektakel kunde man hverken paa Jordens Overflade, ej heller i en 500 M. dyb Minegang opdage det mindste Spor til selv lette Jord- rystelser. Bulderet ophørte efter en Maaneds Vedvaren og er ikke mere blevet gentaget/' Hvad selve Jordskorpens Bevægelser angaar, har man allerede fra Oldtiden ment at kunne skelne mellem 1) egentlige lodrette Jordstød, mellem 2) vandret gaaende Bølgebevægelse og 3) kredsende Bevægel- ser. Seismografernes Optegnelser viser dog, at Bevægelserne i Virkelig- heden er meget komplicerede og uregelmæssige og tillige i Reglen ganske overraskende smaa, ofte kun faa Millimeter. Dette synes ikke at stemme med Øjenvidners Beretninger om, hvad de har oplevet under Jordskælvene, hvor svære Genstande som Bygninger og store Klippe- stykker har været i meget voldsom Bevægelse og er blevet flyttede og kastede langt omkring. Grunden til disse tilsyneladende modstridende Fakta ligger i, at Seismograferne bliver opstillede paa et saavidt muligt fast Underlag, der er bragt i urørlig Forbindelse med den faste Jord- skorpe (Klippegrund, dybe Betonfundamenter i faste Jordlag o. lign.). Derfor gengiver Seismograferne selve Jordskorpens smaa Bevægelser, medens de paa Jordoverfladen værende løse Genstande kastes og stødes omkring. Man har træffende sammenlignet dette med de Bevægelser, der kan frembringes, naar man lader en tung Vægt falde haardt ned mod en Bordplade. Selve Pladen bevæges kun meget lidt, men Gen- standene paa Bordet kan foretage store Bevægelser, væltes eller slynges højt tilvejrs. Der haves mange Eksempler paa saadanne stødlignende Virkninger af Jordskælv. Enkelte af de mest almindelig bekendte kan her opføres. Ved et Jordskælv i Chile i næstforrige Aarhundrede blev en stor Flagmast, hvis nederste Ende var gravet flere Meter ned i Jorden, skudt ud som en Pil fra en spændt Bue. Ved Jordskælvet i Calabrien 1783