Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 149 Dybde under Overfladen, hvor de har deres Udgangspunkt, og den Kraft de er i Besiddelse af. Ved Forsøg med kunstig frembragte Eks- plosioner fandt de franske Fysikere F. Fouqué og Michel Lévy, at Hastig- heden var: I Granit.................... - tæt Kulsandsten........... - mindre fast Permsandsten . . - Marmor................. - Sand fra Fontainebleau . . . . 2450—3141 M. i Sekundet 2000—2526 — 1190 — — 632 — c. 300 — Abbot fandt, at i samme Stenart (Granit) gav Eksplosionen af: 200 Kilo Dynamit en Hastighed af. . . 2940 M. 100 — — — — ... 2910 — 35 — — — — ... 2800 — Samme Forsker fandt, at et vist Kvantum Dynamit frembragte en Rystelse, der i en Afstand fra Eksplosionsstedet gik frem med en Hastig- hed af 2910 M. i Sekundet; medens Hastigheden i 35 Kilometers Af- stand var sunket ned til 2750 M. Jordskælv ledsages oftest af en underjordisk Larm, der undertiden har Karakteren af enkelte eksplosionsagtige Knald, oftere af „en fjern hæftigt drønende Kanonade", af „en Rumlen af stærkt belæssede Vogne paa haardt frosne Veje“, eller som den knaldende og brølende Larm, der frembringes, naar stærkt ophedede Dampe ledes ned i koldt Vand. Larmen staar ikke altid i Forhold til Jordrystelsens Styrke, da stærke Rystelser kan foregaa uden særlig stærk underjordisk Larm, og svage Rystelser kan være ledsagede af en voldsom Rumlen, ja der haves ad- skillige Eksempler paa vældig underjordisk Larm, gentaget gennem længere Tid, uden at der paa paagældende Sted i det hele taget fandt kendelig Jordrystelse Sted. Et af de mest bekendte Eksempler i saa Henseende er fra „den brølende 0“ Mel eda ved Dalmatien. Her hørtes der i Aarene 1822—26 med korte Mellemrum mange hundrede mæg- tige underjordiske kanonskudlignende Lyd, der, som rimeligt var, satte Indbyggerne i den største Skræk, skønt Larmen kun af og til var led- saget af ganske ubetydelige Rystelser, der ikke gjorde nævneværdig Skade. De underjordiske Knald frembragte ogsaa andre Virkninger af ret lærerig Art, da de foraarsagede Udtalelser fra en stor Mængde Lærde af større og ringere videnskabelig Rang, hvorved der fremkom omtrent lige saa mange forskellige, ofte meget sindrige og med stor Vægt fremsatte Forklaringer, som der fandtes Undersøgere. Et andet Eksempel af lignende endnu mere udpræget Art med