Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Dynamisk Geologi
heden af Jordskælvene har Jordskælvsforskerne F. A. Forel og M. S. de
Rossi opstillet en ret praktisk Styrkeskala, bestaaende af 10 Afdelinger,
som her anføres i H. Reusch’s Gengivelse:
1) Meget svag Rystelse kun observeret med fine Instrumenter.
2) Svag Rystelse, kun bemærket af en øvet Iagttager eller ved
Hjælp af Apparater.
3) Rystelse, iagttaget af Folk, som i Øjeblikket var ubeskæftigede.
4) Rystelse, bemærket af en hel Del Folk i Virksomhed, Klirren af
løse Genstande, Døre, Vinduer, Ovndøre, Knagen i Gulvene.
5) Rystelse, mærket af enhver. Møbler og Senge rystes, en og anden
Klokke i Husene ringer.
6) Folk vækkes af Søvne, Lysekroner og Hængelamper kommer i
Svingning; alle frithængende Klokker i Husene giver Lyd, Pendulure
standser. Enkelte Personer bliver forskrækkede og forlader Husene.
7) Løse Genstande kastes over Ende; Kirkeklokkerne begynder at
lyde; almindelig Forskrækkelse; dog ingen Skade paa Husene.
8) Skorstene falder ned, Murvægge slaar Revner.
9) En Del Bygninger ødelægges delvis eller ganske.
10) Store Ødelæggelser; Jorden slaar Revner, Stykker falder ud af
Fjeldsiderne.
Foruden at iagttage Styrken af Jordskælvene er det af Vigtighed til
Sammenligning med andre Iagttagelser at notere de nøjagtige Tids-
punkter for Jordstødenes Indtræffen, desuden den Retning, hvori de
synes at bevæge sig, og Maaden hvorpaa løse Genstande forflyttes.
Fra Danmark kendes Beretninger om 30—40 Jordskælv i Løbet
af de sidste 800 Aar. De har alle været grumme ubetydelige*), men
har dog en vis geologisk Interesse. Man har fra nogle Sider antaget, at
Grunden til dem var Indstyrtninger af Hulrum i Kridtundergrunden,
hvad der dog næppe er Tilfældet, hvorimod man med nogenlunde Sik-
kerhed tør henregne dem under de geotektoniske Jordskælv, foraar-
sagede vetf smaa Forskydninger af Jordlagene under Foldningsprocessen.
Der haves ogsaa flere Beretninger om Jordskælvbølger langs den
jyske Vestkyst. Saaledes indtraf ved ganske stille Vejr mod rolig Sø den
5. Juni 1858 en Bølge paa 3—4 Meters Højde, der mærkedes lige fra
Agger ned langs Kysten til den frisiske 0 Wangenroog. Bølgen be-
vægede sig ind mod Stranden „saa hurtigt som en Kugle udskudt af en
*) De har næppe overskredet den 3—4. Styrkegrad paa den Forel’ske Skala,
selv om der undertiden berettes, at en gammel Kirkegavl styrtede ned, at en
daarlig bygget Skorsten slog en Revne, og en enkelt Gang at en Vielse blev af-
brudt, da Brudgommen blev forskrækket over den underjordiske Rumlen og flyg-
tede ud af Kirken i den Tanke, at det maaske var en personlig Advarsel til ham.