Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
152 Dynamisk Geologi heden af Jordskælvene har Jordskælvsforskerne F. A. Forel og M. S. de Rossi opstillet en ret praktisk Styrkeskala, bestaaende af 10 Afdelinger, som her anføres i H. Reusch’s Gengivelse: 1) Meget svag Rystelse kun observeret med fine Instrumenter. 2) Svag Rystelse, kun bemærket af en øvet Iagttager eller ved Hjælp af Apparater. 3) Rystelse, iagttaget af Folk, som i Øjeblikket var ubeskæftigede. 4) Rystelse, bemærket af en hel Del Folk i Virksomhed, Klirren af løse Genstande, Døre, Vinduer, Ovndøre, Knagen i Gulvene. 5) Rystelse, mærket af enhver. Møbler og Senge rystes, en og anden Klokke i Husene ringer. 6) Folk vækkes af Søvne, Lysekroner og Hængelamper kommer i Svingning; alle frithængende Klokker i Husene giver Lyd, Pendulure standser. Enkelte Personer bliver forskrækkede og forlader Husene. 7) Løse Genstande kastes over Ende; Kirkeklokkerne begynder at lyde; almindelig Forskrækkelse; dog ingen Skade paa Husene. 8) Skorstene falder ned, Murvægge slaar Revner. 9) En Del Bygninger ødelægges delvis eller ganske. 10) Store Ødelæggelser; Jorden slaar Revner, Stykker falder ud af Fjeldsiderne. Foruden at iagttage Styrken af Jordskælvene er det af Vigtighed til Sammenligning med andre Iagttagelser at notere de nøjagtige Tids- punkter for Jordstødenes Indtræffen, desuden den Retning, hvori de synes at bevæge sig, og Maaden hvorpaa løse Genstande forflyttes. Fra Danmark kendes Beretninger om 30—40 Jordskælv i Løbet af de sidste 800 Aar. De har alle været grumme ubetydelige*), men har dog en vis geologisk Interesse. Man har fra nogle Sider antaget, at Grunden til dem var Indstyrtninger af Hulrum i Kridtundergrunden, hvad der dog næppe er Tilfældet, hvorimod man med nogenlunde Sik- kerhed tør henregne dem under de geotektoniske Jordskælv, foraar- sagede vetf smaa Forskydninger af Jordlagene under Foldningsprocessen. Der haves ogsaa flere Beretninger om Jordskælvbølger langs den jyske Vestkyst. Saaledes indtraf ved ganske stille Vejr mod rolig Sø den 5. Juni 1858 en Bølge paa 3—4 Meters Højde, der mærkedes lige fra Agger ned langs Kysten til den frisiske 0 Wangenroog. Bølgen be- vægede sig ind mod Stranden „saa hurtigt som en Kugle udskudt af en *) De har næppe overskredet den 3—4. Styrkegrad paa den Forel’ske Skala, selv om der undertiden berettes, at en gammel Kirkegavl styrtede ned, at en daarlig bygget Skorsten slog en Revne, og en enkelt Gang at en Vielse blev af- brudt, da Brudgommen blev forskrækket over den underjordiske Rumlen og flyg- tede ud af Kirken i den Tanke, at det maaske var en personlig Advarsel til ham.