Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 153 Kanon “ og skyllede en Mængde Fisk i Land. Med nogle Minutters Mellemrum indtraf senere to andre mindre Bølger. Strandlinjens Forskydning. I Naturen træffer man som ofte omtalt mangfoldige Beviser paa, at Forholdet mellem Hav og Land ikke altid7 har været det samme som nu, Fastlande er sunket i Dybet og gamle Havbundsaflejringer findes paa Bjergtoppene. Nogle af disse For- andringer er foregaaet ved pludselige Katastrofer (som beskrevet fx. under Jordskælvet i Lissabon), andre er Virkninger af den langsomt foregaaende Foldningsproces, hvorved Jordlagene nogle Steder bliver bøjet op i Folder eller klemt op i Horster, medens de mellemliggende Strækninger bliver bukket nedad i Trugform eller glider nedad som Gravforsænkninger. Mange Geologer anser det desuden for utvivlsomt, at der endnu stadig foregaar langsomme Hævninger og Sænkninger af Landene, de saakaldte Kontinentalbevægelser, om end i Reglen saa langsomt, at de unddrager sig den almindelige Opmærksomhed, og først bliver klarlagte ved nærmere geologiske Studier. Skønt der tilsyne- ladende ikke herved frembyder sig større Vanskeligheder, da de geolo- giske Mærker paa højere eller lavere Vandstand fra tidligere Tid kan være tydelige nok til ikke at skjule sig for Iagttagelsen, er det virkelige Forhold mellem Landets og Havets Stand gennem Tiderne et Spørgs- maal, der hører til de mest indviklede indenfor den dynamiske Geologis Omraade. For ikke paa Forhaand at skulle tvinges til at udtale sig, om det er Landet, der hæver eller sænker sig, eller Havets Stand, der for- andrer sig, er man blevet enige om at betegne enhver Forandring, der er foregaaet i Havets og Landets Stand, med Udtrykket Strandlinjens Forskydning. Ved en positiv Forskydning af Strandlinjen forstaar man derefter en Bevægelse, hvorved Havet kommer til at staa højere end før, hvad enten dette er frembragt ved, at Havet virkelig er steget, eller ved at Landet er sænket dybere ned. Er der derimod foregaaet en Sænkning afVandspejlet, kaldes det en negativ Forskydning af Strand- linjen. Denne kan lige saavel være frembragt ved, at Landet har hævet sig, som ved at Havvandet er svundet bort. De geologiske Beviser paa, at der er foregaaet en positiv Forskydning af Strandlinjen, er i Reglen noget vanskeligere at faa fat paa end Beviserne for de negative For- skydninger. Naar disse har fundet Sted, finder man nemlig Vidnes- byrdene om den tidligere højere Vandstand oppe paa det tørre Land direkte tilgængelige for den geologiske Undersøgelse, hvorimod Be- viserne paa foregaaende positive Forskydninger maa søges ude under Havets Overflade og er derfor ikke altid lette at faa fremdraget. Be-