Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

154 Dynamisk Geologi viserne paa, at der er foregaaet en negativ Forskydning af Strandlinjen, er fx. Fremkomsten af allehaande Havaflejringer over det nuværende Vandspejl, saaledes Havstokke, Strandvolde og Terrasser opkastede eller indskaarne over Havets nuværende Rækkeævne, yderligere Havaflej- ringer saasom Bløddyrskaller, Koralstokke o. lign, paa tørt Land eller blot over den Vanddybde, hvor disse Dyreformer sædvanligvis holder til, yderligere Saltvandsdyr levende i Ferskvandssøer, hvis Vandspejl nu er over Havets Niveau (Reliktformer). Beviserne for positiv Forskyd- ning er derimod fx., at Tørvemoser eller andre Ferskvandsaflejringer nu findes under Havets Vandspejl (submarine Tørvemoser), at Flodlejer kan forfølges som Render ude i Havbunden, at typiske Kystdannelser som Havstokke, Strandvolde og Terrasser nu findes paa dybere Vand udenfor Kysten, at Dyreformer som mange Skaldyr og Koraller, hvis Liv er knyttet til visse bestemte Vanddybder, nu findes (i død Tilstand) aflejrede paa større Dybder. Ved Tydningen af disse Beviser paa højere eller lavere Vandstand, maa der dog anvendes den største Kritik, for at man ikke skal komme til at gøre falske Slutninger, da det ofte kan se ud, som om der er foregaaet Hævninger og Sænkninger, medens det i Virkeligheden er Forhold af helt anden Art, der har gjort sig gældende. Saaledes behøver Havstokke og Strandlinjer, der nu findes over Havets højeste Række- ævne, ikke altid at være Beviser paa en tidligere permanent højere Vand- stand, men kan være dannede fx. under en enkelt Stormflod eller i en længere Stormperiode, hvor Bølgeslaget satte højere op langs Kysten. Lag indeholdende Saltvandsskaller kan være kastede ind over Landet under lignende Forhold. Dyrearters Ævne til at taale saltere eller fer- skere Vand eller til at leve paa større eller ringere Havdybder kan maaske være blevet forandret i Tidens Løb, saa at hvad der nu er en ren Saltvandsform den Gang kunde taale Brakvand, eller maaske kunde de Bløddyr, som nu fx. kun findes udenfor 10 Meters Kurven, i for- dums Dage stige helt op til det flade Vand o. s. v. Det er derfor muligt, at meget af, hvad man ved første Øjekast vilde tro var gode og sikre Beviser paa Forskydningen af Strandlinjen paa Grund af geologiske Forandringer, i Virkeligheden skyldes klimatiske Forandringer, hydro- grafiske Svingninger i Havet, eller Variationer i Organismernes Tilpas- ningsævne til ydre Forhold. Der er dog ganske utvivlsomt selv i meget sen geologisk Tid foregaaet store Forskydninger i Strandlinjen paa mange Steder. Saaledes kan fx. Kongeflodens Leje forfølges som en mange Kilometer lang og meget dyb undersøisk Rende ud i Havet som et utvivlsomt Bevis paa, at Afrikas Kyst i alt Fald i Kongoegnen har undergaaet en betydelig Sænkning i en sen Tidsperiode. Langs Skandi-