Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
Dynamisk Geologi
alle Dale vilde, hvis intet modvirkede den, tilsidst foraarsage Fast-
landenes Afgnaven lige ned til Havets Overflade og Havdybdernes Ud-
fyldning. Den modvirkes dog af de tidligere omtalte bjergkædedannende
Kræfter (Foldningen, Horstdannelsen, vulkanske Aflejringer m. m.), der
danner nye Højdepunkter, der atter, naar deres Tur kommer, forvitre?
og bortskylles. Som Vidnesbyrd om, at der er foregaaet en saadan Bort-
skylning, bliver der undertiden staaende tilbage hele Fjeldpartier af
mere modstandsdygtigt Materiale. Den Side 113 gengivne (Fig. 73)
Fig. 94. Lavastrøm i et gammelt Flodleje, blotlagt ved Denudation.
Invernessshire, Skotland (efter Fot. af A. S. Reid).
Bear Butte er et godt Eksempel paa en saadan Denudation. Bjerget
har været en Laccolit dækket af mægtige Stenlag. Disse er nu helt
forsvundne ved Forvitring og Bortskylning, og Laccoliten, der har været
mere modstandsdygtig, staar frem som et helt Bjerg.
I Fig. 94 er gengivet et andet karakteristisk Eksempel fra Inverness-
shire i Skotland. Den ret anselige Fjeldryg, som nu ses at rage op over
det flade Sletteland, er en gammel Lavastrøm, der engang i Tertiærtiden
som en ildflydende Masse strømmede ud af en nu helt forsvunden
Vulkan. Lavaen tog Vejen gennem et Flodleje og lejrede sig ovenpaa
Rullestenene og Gruslagene i Flodlejets Bund. I Tidens Løb er Flodens
Bredder og hele det omgivende over 100 Meter høje Land fuldstændig
forsvunden, det er bleven bortført ved Denudationen, og kun den mere
modstandsdygtige, basaltiske Lava i det gamle Flodleje staar nu tilbage
som Maalestok paa, hvor højt Landet tidligere ragede op og paa de