Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 161 af Vejrskal er dog vistnok af anden Art. løvrigt synes Grundene til Dannelsen af denne haardere og mere modstandsdygtige Skal at være noget forskellige for de forskellige Stenarter. Skallens Tykkelse over- skrider næppe nogensinde nogle faa Millimeter og er ofte kun nogle Brøkdele af en Millimeter. Dannelsen af Vejrskal er særlig kendelig hos visse Marmorarter, hos nogle Kalksten og kalkholdige Sandsten. Under- tiden bliver Stenens, ved Kunst afrettede Overflade, mere ru under Dannelsen af Vejrskallen, undertiden dog ogsaa mere glat. Hos Sten- arter, der faar en ru Vejrskal, fx. Limstenen fra Stevns, Bremersand- sten m. fl., beror Dannelsen sandsynligvis paa, at Stenarterne bestaar af Smaadele af forskellig Haardhed og Opløselighed. De lettest opløselige og blødere Smaadele bortfjernes i fugtige Perioder fra Stenens Over- flade og de haardere Partikler, der bliver tilbage, danner et Lag af be- tydelig større Haardhed end Stenens friske Brudflade har. Samtidig hermed foregaar der ogsaa en Udskillelse af Kiselsyre, som afVandet i Stenen udtrækkes af Silikaterne eller af den amorfe Kiselsyre i Stenens Indre, og i tørre Perioder paa Grund af Haarrørskraften trækkes ud til Overfladen og der afsætter sig og binder Overfladen sammen*). Hos Dolomitmarmor, som i udpræget Grad kan faa en glat Vejrskal, beror dette sandsynligvis paa, at Stenarten i fugtige Perioder optager i det Indre Vand, der i tørre Perioder trænger ud til Overfladen medførende noget Magniumkarbonat i opløst Tilstand. Dette Salt udkrystalliserer i Skorpen og udfylder muligt tilstedeværende Ujævnheder. Vandets Virkninger paa Jordoverfladen. De ved Vejrsmuldring og Forvitring søndersprængte og dekompo- nerede Bjergarter bliver et let Bytte for de nedbrydende Kræfter paa Jordens Overflade. Ethvert Regnskyl, der er saa stærkt, at ikke alt Vandet synker i Jorden med det samme, vil ved at flyde hen ad Jord- overfladen som en Vandstrøm forflytte og bortføre noget af de løse Jordmasser, det møder paa sin Vej. Fortsættes denne Virksomhed gen- nem længere Tid, og omdannes den blottede Klippeflade samtidig stadig paany til løse Masser, kan der ske en Stofvandring, hvorved mægtige Jordlag og hele Bjergkæder bortskylles fra Jordens Overflade og som Ler-, Sand- og Gruslag aflejres paa andre Steder, hvor Vandet kommer i Ro. Denne Jævnlæggen af alle fremragende Høje og Udfylden af *) Hermed stemmer det, at man ved Befugtning med en Vandglasopløsning ofte kan frembringe en kunstig Vejrskal paa saadanne Stenarter. 11