Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164 Dynamisk Geologi
nelsen af en Vildbæk. Lønstrup Aa, der kun har et Opland af 6—7
Kvadratkilometer, er under almindelige Forhold en Bæk, man let kan
springe over. Men den har det forholdsvis stærke Fald af 12 Meter pr.
Kilometer. Den 11. August 1877 dannede den efter flere Timers vold-
som Tordenregn en Vildbæk som en brusende Flod paa 15 Meters
Bredde og 5 Meters Dybde. I Løbet af faa Timer bortførte den en
Jordmasse af antagelig 10000 Kubikmeters Rumfang, ødelagde en stor
Del af Lønstrup By og dannede et efter Omstændighederne ret anseligt
Delta ud i Vesterhavet.
Ved Sliddet paa Underlaget af det medførte Grus og de langs
Bunden tumlende Sten fordyber Floderne efterhaanden »deres Leje.
Meget karakteristiske Eksempler paa saadanne Nedskæringer haves fra
det sachsiske Schweiz, hvor Elben og dens Tilløb har skaaret sig
ned gennem Kridtformationens Kvadersandsten til en Dybde af flere
hundrede Meter og i Forbindelse med Forvitringen har frembragt de
maleriske Klippepartier, som nu udgør et let tilgængelig Udflugtssted
for Turisterne. I endnu langt større Maalestok kendes saadanne Ned-
skæringer fra Arizona og Colorado i U. S. Landet har her været
dækket af regelmæssig afsatte, omtrent vandrette, Lag, der i geologisk
Alder gaar lige fra Tertiær til Silur og Grundfjeld. Gennem disse Lag,
hvis Overflade oprindelig var en jævn Højslette, har Coloradofloden
skaaret sit Leje som dybe Kløfter med terrasseformede Sider. Den store
Canon’s Længde er over 300 Kilometer med en Bredde fra 7,5'—-18
Kilometer og en Dybde til henimod 2000 Meter. Man kan paavise, at
Dannelsen af disse mærkelige Floddale først er begyndt i geologisk set
saa sen Tid som Pliocentiden, hvad der giver en nogenlunde Forestil-
ling om de geologiske Tidsrums store Længde maalt i almindelig Aare-
maal. Paa mange Steder bestaar Udskæringen egentlig af to Canons,
hvoraf den øverstes Bund er en adskillige Kilometer bred Slette be-
grænset af høje terrasseformige Klippevolde. Nede i denne ældste Canon
gentager Fænomenet sig, saa at der der findes en dyb Dal, i hvis Dal-
bund dybt nede gennem stadig skiftende Krumninger Coloradofloden er
i Færd med yderligere at uddybe sit Leje.
Canondannelsen i Colorado er mærkelig ved sine kæmpemæssige
Dimensioner, men dog fra et geologisk Standpunkt ikke vanskelig at
forstaa, da det er en gennem utalte Tidsrum fortsat regelmæssig Ned-
skæring gennem regelmæssig aflejrede Lag. Men mange andre Steder
har man Lejlighed til at se, at Floder gennemsætter hele Bjergkæder og
danner mange hundrede Meter dybe Floddale, hvad der har voldet ikke
faa Vanskeligheder ved Forstaaelsen. I tidligere Tid antog man, at den
Slags Gennembrudsdale var fremkommet ved, at der gennem Bjerg-