Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 165 kæden var opstaaet en Spalte, som tillod Vandets Passage, saa at Floden kunde løbe i Spalten og saaledes egentlig blot fulgte det Leje, der var anvist den færdig dannet fra Naturens Haand ved Spaltedannelsen. Men hvis dette var Tilfældet, maatte man antage, at Spalten fortsatte sig i Dybet under Flodlejet som en Revne i Klippemassen. Imidlertid viser det sig, at der i de allerfleste Gennembrudsdale ikke findes nogen underjordisk Revne under Flodlejet, naar man ved Mine- eller Tunnel- foretagender kommer ned under en saadan Gennembrudsdal. Man har ved nærmere Undersøgelse fundet, at Dalen er dannet paa en hel anden Maade. Floden har haft sit Leje paa paagældende Sted allerede inden Bjergkædedannelsen begyndte, og Floden har stadig videre uddybet Lejet, samtidig med at Bjergkæden skød i Vejret ved Foldningsprocessen eller Horstdannelsen. Herved bliver det forklarligt, at Floder i Land- strækninger, hvor Sletten afveksler med Bjergkæder, ofte ses fra Sletten tilsyneladende ganske umotiveret at sætte ind gennem et Bjergpas. Floden har i hele sit Liv haft denne Retning, ogsaa før Bjergkæden op- kom og er ældre end Bjergdannelsen, medens den upaatvivlelig vilde være løbet uden om Bjerget, hvis Bjerget var det ældste. Bevæger en Flod sig hen over løse Jordlag, hvor Faldet kun er ringe, vil dens Løb sjældent være en ret Linie, men den vil gaa i mere eller mindre udprægede Slangebugtninger. Strømmen vil i Bugt- ningernes Yderkreds angribe Flodens Bredder, samtidig med at der i Inderkredsen aflægges Materiale. Saaledes vil Bugtningerne efterhaanden flyttes ned ad mod Flodens Munding. Et Vandløb vil derved under Slangebugtninger udgrave en langt bredere Floddal end selve Vand- løbets Bredde, hvad der ofte har givet Anledning til overdrevne Fore- stillinger om den Vandmasse, som Vandløb formentlig havde ført i for- dums Dage. En Mængde af de danske Aaløb har i ældre Tid været udpræget slangebugtede og løber i forholdsvis brede Aadale. Nu er de fleste regulerede ved, at Bugtningerne er gennemskaarne for bedre Vandaflednings Skyld. Vandfalds Tilbagerykning. En ejendommelig Form for Erosion er den Baglænsmarch, der foretages af adskillige Vandfald. Et Vandfald opstaar, hvor et Vandløb styrter ud over en Klippeside eller Skrænt. Er Stenlagene i Klippesiden af ensartet Beskaffenhed, vil Vandløbet efter- haanden skære sig et Leje ned i Klippesiden, saa at der fra at være et Vandfald vil blive et skraanende Flodleje, hvis Hældning vil blive rin- gere og ringere, efterhaanden som Floden skærer sig dybere ned. Forholdet vil derimod kunne blive et andet, naar den Klippeskrænt, hvorover Strømmen styrter ned, bestaar af afvekslende haarde og bløde Lag. Her kan der være Betingelser til Stede for, at Vandfaldet kan