Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

166 Dynamisk Geologi rykke tilbage og dog blive ved at være et Vandfald uden synderlig at forandre sin Højde. Dette er Tilfældet fx. ved Niagarafaldet, hvor Forholdene gennem de sidste hundrede Aar har været Genstand for mange geologiske Undersøgelser og Betragtninger, da man gennem Vandfaldets Tilbagerykning mener at være i Stand til at faa et Maal paa et Tidsafsnit af Alluvialtiden, da Tilbagerykningen paaviselig er be- gyndt længe efter Istidens Slutning. Niagarafloden danner Forbindelsen mellem Erie- og Ontariesøen, mellem hvis Vandspejl der er en Højde- Fig. 96. Niagara med Queenston i Forgrunden. forskel af 101 M. Fig. 96 giver et Fugleperspektiv af Egnen efter et halvhundrede Aar gammelt Billede og viser Forholdene bedre, end et Billede fra Nutiden vilde gøre, da Egnen omkring Faldet nu er tæt be- bygget, og Floden er overspændt af Jernbanebroer m. m. Afstanden fra Udløbet af Eriesøen ved Fort Erie til Byen Queenston nær Ontario er c. 53 Kilometer, og Faldet er beliggende c. 32 Kilometer nedenfor Fort Erie. Paa Strækningen fra Eriesøen til Faldet er Floden 600—1200 Meter bred og løber roligt ovenpaa næsten vandret aflejrede Kalksten- lag, men fra Vandfaldet omtrent til Queenston løber den i en paa sine Steder kun 75 Meter bred, men henimod 100 Meter dyb Canon af 10 Kilometers Længde, som Floden selv har udgravet ved Vandfaldets Til- bagerykning. Grunden til Tilbagerykningen er den vekslende Haardhed af Stenlagene. Underst findes en haard Sandsten, hvori Floden har sit Leje fra Faldet til Queenston, og der ovenpaa en blød Skifer dækket af en fast 25 M. tyk Silurkalk. Ved Vandets Virkning opblødes Skiferen og bortskylles i Vandfaldsskrænten, saaledes at det øverste Lag (Silur-