Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 167 kalken) underhules og berøves Understøttelsen. Det brækker derfor Tid efter anden af og styrter ned og foraarsager derved Faldets Tilbageryk- ning. Faldet er ved en lille 0 Goat-Island delt i to, hvoraf det store vestlige H orseshoe-fall i den senere Tid rykkes meget hurtigere til- bage end det mindre østlige, det amerikanske Fald. Fra 1842—90 har Tilbagerykningen været c. 1,5 M. aarlig for Hesteskofaldet, medens det andet Fald i hele denne Tid kun er gaaet c. 12 M. tilbage. Til andre Fig. 97. Jættegryde i Basalt. Antrim, Irland (efter Fot.). Tider har Tilbagerykningen været en anden, saa at man ikke kan faa noget nøjagtigt Maal for den Tid, det har taget for Faldet at rykke de 10 Kilometer tilbage. Nu antager man dog i Følge de bedste Under- søgelser, at det medgaaede Tidsrum har været 6—7000 Aar, en meget moderat Angivelse i Sammenligning med, hvad der tidligere ansaas for det rigtige. Jættegryder. En ejendommelig Virkning af Erosionen frembragt ved faldende Vand eller stærke hvirvlende Vandstrømme er de saakaldte Jættegryder. En Vandstrøm, der styrter ud over en Afsats og træffer stendækket Bund med tilstrækkelig Kraft, kan sætte Stenene i hvirv- lende Bevægelse, saa at de som et Drilbor arbejder sig ned i Under- laget. De derved frembragte Hulheder kaldes Jættegryder og kan undertiden opnaa anselige Dimensioner. Saaledes undersøgte W. C. Brøgger og H. Reusch i 1873 i Norge i Nærheden af Kristiania flere mærkelig vel udviklede Jættegryder, hvoraf en ved Bækkelaget havde