Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

168 Dynamisk Geologi en Dybde af 14 M. og en Diameter op til 4 M. Gryderne har i Reglen Form af et nogenlunde cylindrisk Rør med halvkugleformet Bund. Hul- lernes Sider bærer ikke sjældent spiralsnoede Mærker af Stenenes Be- vægelse. Fig. 97 viser en velformet Jættegryde fra et Vandløb ved An- trim i Irland. Den er uddrejet i haard Basalt, dog under langt kraftigere Strømforhold og med større Vandmasser end der nu er i den lille Bæk, der løber ud i den. Jættegryder findes ved mange af Nutidens Elve, der løber over Klippebund, men man kan ogsaa træffe dem paa Steder, hvor det under de nuværende Terrænforhold vil være umuligt for nogen Elv at virke. Man maa derfor antage, at disse Gryder er dannede under Fig. 98. Skematisk Tværsnit af en Dal med Jordpyramider, tildels efter Credner. Istiden ved Vandfald, der er styrtede ud over Randen paa den da til- stedeværende Landis eller ned gennem Spalter i Isen. Jættegryder, der i og for sig er et rent Flodfænomen, kan altsaa indirekte regnes ind under Beviserne for tidligere Isbedækning. Under visse Forhold kan der ogsaa dannes jættegrydelignende For- dybninger ved, at Bølgeslaget langs en Kyst sætter Stenene i Bevægelse og udskurer en Gryde. Den kan dog aldrig naa saa store Dimensioner som Vandfaldsgryderne og har uregelmæssige Former samt i Reglen en skæv Stilling med Aabningen pegende udad mod Havet, Bunden nedad og indad mod Land. Endelig maa nævnes, at der ved Forvitring ogsaa kan opstaa gryde- formige Fordybninger i Klipperne, men disse Forvitringsgryder har i Reg- len en langt uregelmæssigere Form og Stilling end virkelige Jættegryder. Jordpyramider. Endnu maa under Erosionen omtales nogle ejen- dommelige Dannelser, som ganske vist ikke er af stor geologisk Betyd- ning, men som frembyder et meget mærkeligt Udseende. Det er de saakaldte Jordpyramider eller Jordpiller. De opstaar paa Skraaninger eller i Dalsider, der er dækkede af Moræneler eller en lignende Jordart, der indeholder store Sten. De er direkte fremkommet ved Regnvandets eroderende Virkning og har som Betingelse dels Jordartens Beskaffenhed,