Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Betragter vi Forholdene i Naturen, kan vi mange Gange have Lej- lighed til at iagttage Ting, der gør det indlysende, at Jordens Ud- seende gennem Tidernes Løb maa have undergaaet store Forandringer. Den Jordbund, som Ploven nu furer, bærer maaske i sig ved et Indhold af Muslingeskaller Vidnesbyrd om, at den i tidligere Tid var sænket dybt under Havet. Andre Steder finder vi Oldtidens Byer skjulte under de fra en Vulkan udspyede Askemasser eller udflydte Lavastrømme, og øde Sandørkner dækker maaske nu Strækninger, hvor før frodige Skove stod. Det er netop saadanne Naturiagttagelser, som har givet Anledning til, at den geologiske Videnskab er opstaaet. Som selvstændig anerkendt Videnskab er Geologien kun lidt over hundrede Aar gammel, men man kan føre Behandlingen af adskillige geologiske Problemer langt tilbage i Tiden. Naar vi derfor vil søge efter Begyndelsen til det geolo- giske Studium, maa vi gaa helt tilbage til den graa Oldtid. Man havde i Oldtiden, gennem Middelalderen og helt ned til den nyere Tid to jævnsides, men i helt forskellige Lejer løbende Strømme, der virkede til Berigelse af den geologiske Viden, men først sent er disse Strømme flydt sammen. Den ene Strøm kom fra de lærdes Tankeverden og behandlede særlig saadanne Spørgsmaal som Jordens Form, dens indre Forhold („Under- verdenen “) og de vidtløftige Spekulationer over Forsteningernes i lang Tid uløste Gaade. Denne Strøm modtog desuden meget væsentlige Bi- drag gennem de fra ældgammel Tid drevne virkelige Naturiagttagelser, som Dyrkerne af Astronomiens ærværdige Videnskab anstillede over Jordklodens Forhold til de andre Himmellegemer og Verdensrummet. Mange Gange søgte man fra visse Sider at inddæmme og „regulere“ denne Strøm, men den brød før eller senere gennem alle Forhindringer og blev aldrig stoppet, selv om den tidt slog mærkelige Bugter. Fra tidligere Tiders Dæmninger driver endnu adskilligt i Strømmen. Et saadant kuriøst Stykke Vraggods er f. Eks. Attesten i den autoriserede Almanak for 1907, hvori Københavns Observatorium bekræfter, at Aaret 1907 er 5874 Aar efter „Verdens Skabelse".