Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
Dynamisk Geologi
4070 M. Dybde have 100° Varme
8470 — — — 200° —
12870 — — — 300° —
15950 — — — 370° —
43670 — — — 1000° —
65670 — — — 1500° —
87670 — — — 2000° —
Ved 1870 M. Dybde naar Grundvandet under de givne Forudsæt-
ninger 100°, men det kan dog paa ingen Maade koge, da det paa denne
Dybde er underkastet den ovenforværende Vandsøjles Tryk, hvad der
svarer til et Tryk af c. 187 Atmf., hvorved Kogepunktet bringes langt
højere tilvejrs. Først ved en Dybde af c. 16 Kilometer (15950 M.) under
Jordoverfladen vil Vandet være opvarmet til den kritiske Tempera-
tur, d. v. s. nu være Damp, men vil her være underkastet c. 1595 Atmf.
Tryk. Det vil derfor ikke som Dampstraaler slaa op gennem Grund-
vandet og Stenlagenes Porer, men vil af de ovenfor liggende Vand-
masser trykkes stadig dybere ned. Som Tabellen viser, vil Stenlagene
ved en Dybde af mellem 66—88 Kilometer have en Temperatur af
1500°—2000°. Ved denne Temperatur maa man efter alt, hvad der
foreligger, antage, at de allerfleste Stenarter let gaa i Forbindelse med
eller indsuger den glohede Vanddamp og derved danner den kemiske
Forbindelse eller Art Legering, som tidligere er beskrevet under Navnet
Magma. Sker det nu ved Jordskorpebevægelser af en eller anden Art,
at der opstaar en Revne i Jordlagene, saa at Magmaen delvis bliver
befriet for det paa den hvilende uhyre Tryk, kan den blive flydende og
bryde frem til Jordoverfladen. Under hæftig Dampudvikling strømmer
den ud som Lava, blæres op som Pimpsten eller pustes ud som vul-
kansk Støv, men samtidig hermed bliver det af Magmaen som Damp
indsugede Grundvand atter gengivet Atmosfæren. Ligesom Vulkanerne,
som tidligere omtalt, bidrager til at holde Kulsyremængden i Ligevægt
i Atmosfæren, bidrager de altsaa ogsaa til, at Vandmængden paa Jord-
overfladen holdes i Ligevægt*) ved som Dampe at gengive Atmosfæren
det gennem Jordlagene nedsivede Grundvand.
Vand, der fra Jordoverfladen synker ned, standses dog ofte af et for
Vandet helt eller delvis uigennemtrængeligt Jord- eller Stenlag et
vandstandsende Lag og danner her en underjordisk Sø eller Vand-
*) Ved dette Udtryk menes ikke Ligevægt i aller bogstaveligste Forstand,
da man kun ufuldkomment kan danne sig en Forestilling om Mængdeforholdene
af optaget og atter afgivet Kulsyre og Vanddamp. Forholdet har sikkert været og
er endnu svingende og er vistnok en Grundaarsag til Klimatvariationer m. m.