Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
174 Dynamisk Geologi 4070 M. Dybde have 100° Varme 8470 — — — 200° — 12870 — — — 300° — 15950 — — — 370° — 43670 — — — 1000° — 65670 — — — 1500° — 87670 — — — 2000° — Ved 1870 M. Dybde naar Grundvandet under de givne Forudsæt- ninger 100°, men det kan dog paa ingen Maade koge, da det paa denne Dybde er underkastet den ovenforværende Vandsøjles Tryk, hvad der svarer til et Tryk af c. 187 Atmf., hvorved Kogepunktet bringes langt højere tilvejrs. Først ved en Dybde af c. 16 Kilometer (15950 M.) under Jordoverfladen vil Vandet være opvarmet til den kritiske Tempera- tur, d. v. s. nu være Damp, men vil her være underkastet c. 1595 Atmf. Tryk. Det vil derfor ikke som Dampstraaler slaa op gennem Grund- vandet og Stenlagenes Porer, men vil af de ovenfor liggende Vand- masser trykkes stadig dybere ned. Som Tabellen viser, vil Stenlagene ved en Dybde af mellem 66—88 Kilometer have en Temperatur af 1500°—2000°. Ved denne Temperatur maa man efter alt, hvad der foreligger, antage, at de allerfleste Stenarter let gaa i Forbindelse med eller indsuger den glohede Vanddamp og derved danner den kemiske Forbindelse eller Art Legering, som tidligere er beskrevet under Navnet Magma. Sker det nu ved Jordskorpebevægelser af en eller anden Art, at der opstaar en Revne i Jordlagene, saa at Magmaen delvis bliver befriet for det paa den hvilende uhyre Tryk, kan den blive flydende og bryde frem til Jordoverfladen. Under hæftig Dampudvikling strømmer den ud som Lava, blæres op som Pimpsten eller pustes ud som vul- kansk Støv, men samtidig hermed bliver det af Magmaen som Damp indsugede Grundvand atter gengivet Atmosfæren. Ligesom Vulkanerne, som tidligere omtalt, bidrager til at holde Kulsyremængden i Ligevægt i Atmosfæren, bidrager de altsaa ogsaa til, at Vandmængden paa Jord- overfladen holdes i Ligevægt*) ved som Dampe at gengive Atmosfæren det gennem Jordlagene nedsivede Grundvand. Vand, der fra Jordoverfladen synker ned, standses dog ofte af et for Vandet helt eller delvis uigennemtrængeligt Jord- eller Stenlag et vandstandsende Lag og danner her en underjordisk Sø eller Vand- *) Ved dette Udtryk menes ikke Ligevægt i aller bogstaveligste Forstand, da man kun ufuldkomment kan danne sig en Forestilling om Mængdeforholdene af optaget og atter afgivet Kulsyre og Vanddamp. Forholdet har sikkert været og er endnu svingende og er vistnok en Grundaarsag til Klimatvariationer m. m.