Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 175 strøm. Bevægelsen af Vandet i de vandførende Lag ovenpaa de vand- standsende Lag følger ganske vist Tyngdens Love, saa at det under- jordiske Vandspejl stræber at indtage vandret Stilling, men Bevægelserne foregaar meget langsommere end hos fritliggende Vandsamlinger paa Jordoverfladen. Grundvandspejlet retter sig derfor tildels efter Terræn- overfladen, saaledes at Grundvandet i en Bakke oftest staar højere end i Dalen ved Bakkens Fod. Vandbevægelsens Langsomhed i Jordlagene foraarsager, at Regnen, der trænger ned gennem de øvre Jordlag i Bakken eller Højdedraget, først efter adskillig Tids Forløb kan naa at brede sig ud til Siderne, og i Mellemtiden forsynes de vandførende Lag maaske paany med Vand ovenfra. Der kan saaledes i Jorden ske et Vandtræk fra de højere liggende Lag til de lavere. Er et vandførende Fig. 103. Fremkomsten af en Kilde. a vandstandsende Lag; b vandførende Lag; c Kilde. Lag beliggende mellem to vandstandsende Lag, som vist i Fig. 103, kan der opstaa en Kilde, naar Vandet faar Lejlighed til at bane sig Vej til Jordens Overflade. Borer man under saadanne Forhold ned til det vand- førende Lag fx. under Punktet c, kan der dannes en Springkilde, saa at Vandet gennem Borerøret trykkes op som et Springvand. Ofte kan det underjordiske Vandspejl ved disse artesiske Boringer gennem Bore- røret ikke naa helt op til Jordoverfladen, men stiller sig i en vis Dybde, saa at Vandet maa hentes op ved Pumpning. Den Højde, hvortil Vandet stiger, kaldes Vandrejsningen. Vand- mængden, der kan pumpes op af en saadan Brønd, afhænger ogsaa af Dybden, hvortil Vandspejlet sænkes i Brønden, og er desto større, jo dybere man sænker Vandspejlet. Man kan derfor tale om den og den Vandføring (Kubikmeter pr. Sekund) ved den og den bestemte Vand- rejsning angivet i Meter under Overfladen eller bedre i Højde over Havet. Det er dog en Selvfølge, at det ikke nytter at fordybe Brønden eller Borehullet ned i det vandstandsende Lag, forsaavidt som der ikke findes andre vandførende Lag nedenunder. Vandførende Lag er dels Grus eller Sandlag, hvor Vandet kan be- væge sig i Mellemrummene — Porehullerne — mellem Stenene eller