Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

184 Dynamisk Geologi Landet. Var der ingen Strøm langs Kysten, vilde Bølgeslaget ganske vist til en vis Grad nedbryde Klinten, men samtidig vilde der af de nedbrudte Masser dannes en Havstok langs Klintens Fod, saa at Bøl- gernes Magt blev brudt ved at løbe op ad Havstokkens svagt udad hældende Skraaplan. Men findes der en stærk Kyststrøm i Forbindelse med Brænding og Væld i Brinkerne, skrider Havet stadig videre ind, Fig. 111. Høfde med Lagunedannelse nær ved Bovbjerg. Ebbetid (efter Fot.). da det løsbrudte Materiale efterhaanden, som det opstaar, føres bort af Strømmen, saa at der skabes nye Angrebspunkter for Bølgeslaget. De af Bølgeslaget og Strømmen løsbrudte Masser kan enten føres ud paa Dybet, hvor de synker til Bunds eller føres langs Kysten og atter opdynges der som Havstokke og Strandvolde. Disse lægger sig ofte tværs over en Bugt og frembringer derved en Lagunedannelse, som kan blive udfyldt fra Land af Flodaflejringer, som allerede omtalt, eller ude fra Søen med Sand og Grus, der ved Højvande skylles ind over Tangen. Nissumfjord og Ringkøbingfjord er gode Eksempler paa saa- danne Lagunedannelser. De spærrende Strandvolde er her forhøjede ved Sandflugt, saa at de bærer en Klitrække. Saaledes kan der altsaa ved