Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 185 Havets Virksomhed baade borttages og tillægges Land langs Kysten. For at forhindre Bortskæring af en Kyst, vil det altsaa være særlig nød- vendig at bryde Kyststrømmens Magt. Dette harman som bekendt søgt at gøre paa flere Steder langs den jydske Vestkyst ved Høfder, hvorved der kan ske en Tilsanding og Lagunedannelse, som Fig. 111 viser. Omvendt maa man give Kyststrømmen frit Løb, naar man vil undgaa Tilsanding. Man bygger derfor Øhavne, saa at Havnebas- sinet som en 0 er beliggende ude ved det dybere Vand og kun for- bundet med Land ved en Bro, mellem hvis Bropiller man tilsigter, at Kyststrømmen skal have frit Løb. En Landdannelse af en særegen Art opstaaet ved Havets Indvirkning er Marsken. I mindre Maalestok kan Marskdannelser ses flere Steder i Fjorde og beskyttede Bugter, saaledes fx. i Ringkøbingfjord. I det store finder der Marskdannelser Sted fra Ribe langs Sønderjyllands Kyst og videre paa gunstige Steder lige til Holland. Marskdannelsen beror paa en Aflejring af fint Dynd, som Havet fører med sig ved Flodtid og af- lejrer paa de fladvandede Strækninger langs Kysten, der ved en foran liggende Ørække er skærmet mod Bølgeslaget. Dyr og Planter er ogsaa paa forskellig Maade virksomme ved Marskdannelsen og fastholder de aflejrede Stofmængder, saa at de ikke bortføres, naar Vandet trækker sig tilbage ved Ebbetiden. Under Dan- marks Geologi bliver der Lejlighed til yderligere at komme ind paa Omtale af Marskdannelsen. Under almindelige Forhold ved aabne Kyster kan det i Havet ud- førte fine Materiale paa Grund af Vandets Urolighed ikke aflejre sig paa Kysten, men først længere ude paa dybere Vand, hvor Bølgeslaget ikke formaar paany at bringe de engang aflejrede Slammasser i Bevægelse. Derfor vil man i Almindelighed finde Havaflejringerne sorterede efter Dybden. Selve Havstokken bestaar af Rullesten og Grus, noget længere ude findes Sand og ude paa dybere Vand Ler og Dynd. Disse marine Aflejringer fra dybere Vand er dog ikke alene at opfatte som uorganiske Sedimenter, som mekanisk afsatte Slemningsprodukter, men er tillige paa det nøjeste knyttede til Organismerne i Havet og blandet med dyriske og fra Planter stammende Rester. De marine Aflejringer fra dybere Vand vil derfor blive omtalt i det følgende, hvor Organismernes geologiske Virksomhed bliver beskrevet. Isens Virkninger. Under Omtalen af Vejrsmuldringen er be- handlet den store Indflydelse, som Vand, der fryser i Stenenes Spræk- ker, kan udøve med Hensyn til Sønderdelingen af Stenarterne. Det staar