Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

186 Dynamisk Geologi endnu tilbage at omtale en anden Side af Isens Virksomhed som geo- logisk Kraft. Nedbøren, der i Form af Sne naar Jordens Overflade, vil i de fleste Tilfælde smelte bort igen, naar mildere Vejrlig indtræder, men kommer man i en Bjergegn tilstrækkelig højt til Vejrs, vil man kunne naa op til Steder, hvor Sneen selv om Sommeren ikke smelter bort. Her findes „den evige Sne“, og Grænselinjen mellem disse Regioner og Strækningerne, hvor Sneen smelter bort om Sommeren, kaldes Sne- linjen. Den er beliggende i meget forskellig Højde over Havet i for- skellige Egne, saaledes at man paa Spitsbergen paa 77° n. Br. træffer Snelinjen i 460 M. Højde o. H., medens man ved Kilimandscharo i Afrika omtrent under Ækvator (3° s. Br.) skal op til en Højde af 5380 M. for at naa Grænsen for den evige Sne. Snelinjens Højde er altsaa meget vekslende. Den afhænger i Almindelighed af Stedets geo- grafiske Beliggenhed, saaledes at Snelinjen synker fra Ækvator henimod Polerne, men der er desuden mange andre Forhold, der gør sig gæl- dende i saa Henseende. I Norge har man saaledes fundet, at Snelinjen ved Kysten ligger i en Højde af 600 M., men i det indre af Landet ved Jotunheim ligger den i 1800 M. Højde. Trækker man i Norge Linjer gennem de Steder, hvor Snelirijen ligger i samme Højde, bliver disse Linjer omtrent ensløbende med Kystlinjen, saaledes at Snegrænsen ved Kysten i det nordlige Norge ikke er beliggende synderlig lavere end i det sydlige. At Snelinjen ved Kysten ligger lavere end inde i Landet beror paa, at Klimaet ved Kysten om Sommeren er koldere, og Ned- børen helt igennem er større end inde’i Landet. Lignende Forhold er fundet i Alperne, hvor Snelinjen paa Mont Blåne ligger i c. 3000 M. Højde, men c. 600 M. lavere i Alpernes ydre Udløbere. Paa Himalaja’s mægtige Bjergknude ligger Snelinjen paa Nordsiden i 5670 M. Højde, men paa Sydsiden paa 4940 M. Her skyldes denne Forskel den langt større Nedbør, der falder paa Sydsiden, der er udsat for de fugtige Hav- vinde, medens Nordsiden bestryges af de kolde men tørre Vinde fra det indre Asien. I Egnene omkring Sydpolen maa man antage, at Sne- linjen ligger lige ved Havets Overflade. Nedbøren faar herved Lejlighed til Aar for Aar at opdynge det ene Snelag ovenpaa det andet, hvilket de store tærningformede Isbjerge, som man træffer paa disse Bredde- grader, bærer Vidnesbyrd om. De bestaar af parallele vandret afsatte Lag; underst frossen Havis, derover Islag opstaaet ved, at Nedbøren som Sne gennem Aarhundreder har aflejret det ene Lag ovenpaa det anget. Kun Fordampningen fra Overfladen vil om Sommeren bringe disse Lag til at svinde noget sammen. I Almindelighed vil den Sne, der falder paa Fjeldtoppe ovenfor Snelinjen, dog ikke blive liggende og samle sig uforstyrret gennem Aarrækkerne. En Del blæser saaledes