Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Dynamisk Geologi 191 medfører, kaldes Moræne*). Efter den noget forskellige Oprindelse, disse Masser kan have, skelner man mellem følgende Former af Moræner: Sidemoræner. De opstaar ved, at der fra Fjeldsiderne paa Grund af Vejrsmuldringen og Frostsprængningen nedskrider og nedstyrter Grus paa Gletscherens Sider. Saaledes skriver Sven Hedin i sin Beret- ning om Forholdene ved en Gletscherudløber fra den vældige Mustag- ata’s Snefonomraade i Pamir9): „I Form af en lang, smal og flad om- vendt Ske strækker Gletschertungen sig ned mod Dalen, overalt omgivet af sine Morænehøje. Dens Ydre er i det store og hele jævn med lang- somt skraanende affladede Bølger. Her kunde ingen Tværsprækker iagttages, men et Par meget lange og smalle Længderevner saas i Tungens Midte, og hele den venstre Isside er tandet af smaa tætte Randrevner. Da vi fra Bjergvæggen atter gik ned paa Isen, kunde vi med egne Øjne iagttage, hvorledes Sidemorænen dannes. Man be- høvede blot at gaa et Skridt for at glide tyve gennem de løse Forvit- ringsprodukter, der siden skrider videre ned mod Sidemorænerne. “ Naar Sidemorænerne føres ud sammen med en Gletscher, der breder sig ud over et Lavland, kan de danne Volde langs Istungens Sider og kaldes i saa Fald Randmoræner. Midtmoræne. Ligesom Floder optager Bifloder, forener to Glet- schere sig jævnligt til en. Herved bliver højre Sidemoræne paa den ene og venstre Sidemoræne paa den anden Gletscher forenede til en Midt- moræne. Den bæres en Tidlang paa Gletscherens Ryg som en samlet Masse, der undertiden kommer til at staa højt frem over Gletscherens Overflade som en hel Vold, der bestaar af en ydre Grus- og Stenkappe og en indre Iskærne fremkommet ved, at Gruset og Stenene har be- skyttet den underliggende Is mod Afsmeltning, medens den ubeskyttede Is udenfor Morænen er smeltet ned. Nærstaaende herved er de saakaldte døde Bræer, som kendes fx. fra Kanada og Grønland. De giver sig tilkende som Grus- og Lerbanker, der i deres Indre skjuler en Iskærne, Resterne af en Bræ, hvis øvrige Del maaske for Aarhundreder siden er smeltet af og har trukket sig til- bage. I Kanada findes saadanne „døde Bræerder endogsaa er bevokset med Højskov. I Almindelighed vil Midtmorænen paa en Gletscher, der har en nogenlunde stor Længde, dog ikke følge ned med Gletscheren som en samlet Vold, men vil efterhaanden splittes ad. De større Sten vandrer under Dannelsen af Gletscherborde ud fra Morænen, spredes over Isens Overflade og havner tilsidst nede ved Gletscherranden, hvis de ikke er faldet ned i en Revne forinden. Gruset og Sandet i Midtmorænen vil *) Et oprindelig schweizisk Dialektord, som nu benyttes i alle civiliserede Sprog.