Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dynamisk Geologi
191
medfører, kaldes Moræne*). Efter den noget forskellige Oprindelse,
disse Masser kan have, skelner man mellem følgende Former af Moræner:
Sidemoræner. De opstaar ved, at der fra Fjeldsiderne paa Grund
af Vejrsmuldringen og Frostsprængningen nedskrider og nedstyrter
Grus paa Gletscherens Sider. Saaledes skriver Sven Hedin i sin Beret-
ning om Forholdene ved en Gletscherudløber fra den vældige Mustag-
ata’s Snefonomraade i Pamir9): „I Form af en lang, smal og flad om-
vendt Ske strækker Gletschertungen sig ned mod Dalen, overalt omgivet
af sine Morænehøje. Dens Ydre er i det store og hele jævn med lang-
somt skraanende affladede Bølger. Her kunde ingen Tværsprækker
iagttages, men et Par meget lange og smalle Længderevner saas i
Tungens Midte, og hele den venstre Isside er tandet af smaa tætte
Randrevner. Da vi fra Bjergvæggen atter gik ned paa Isen, kunde vi
med egne Øjne iagttage, hvorledes Sidemorænen dannes. Man be-
høvede blot at gaa et Skridt for at glide tyve gennem de løse Forvit-
ringsprodukter, der siden skrider videre ned mod Sidemorænerne. “
Naar Sidemorænerne føres ud sammen med en Gletscher, der breder
sig ud over et Lavland, kan de danne Volde langs Istungens Sider og
kaldes i saa Fald Randmoræner.
Midtmoræne. Ligesom Floder optager Bifloder, forener to Glet-
schere sig jævnligt til en. Herved bliver højre Sidemoræne paa den ene
og venstre Sidemoræne paa den anden Gletscher forenede til en Midt-
moræne. Den bæres en Tidlang paa Gletscherens Ryg som en samlet
Masse, der undertiden kommer til at staa højt frem over Gletscherens
Overflade som en hel Vold, der bestaar af en ydre Grus- og Stenkappe
og en indre Iskærne fremkommet ved, at Gruset og Stenene har be-
skyttet den underliggende Is mod Afsmeltning, medens den ubeskyttede
Is udenfor Morænen er smeltet ned.
Nærstaaende herved er de saakaldte døde Bræer, som kendes fx.
fra Kanada og Grønland. De giver sig tilkende som Grus- og Lerbanker,
der i deres Indre skjuler en Iskærne, Resterne af en Bræ, hvis øvrige
Del maaske for Aarhundreder siden er smeltet af og har trukket sig til-
bage. I Kanada findes saadanne „døde Bræerder endogsaa er bevokset
med Højskov.
I Almindelighed vil Midtmorænen paa en Gletscher, der har en
nogenlunde stor Længde, dog ikke følge ned med Gletscheren som en
samlet Vold, men vil efterhaanden splittes ad. De større Sten vandrer
under Dannelsen af Gletscherborde ud fra Morænen, spredes over Isens
Overflade og havner tilsidst nede ved Gletscherranden, hvis de ikke er
faldet ned i en Revne forinden. Gruset og Sandet i Midtmorænen vil
*) Et oprindelig schweizisk Dialektord, som nu benyttes i alle civiliserede
Sprog.