Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

190 Dynamisk Geologi altsaa ogsaa paa Indlandsisens Overflade og der kan give Anledning til Kryokonithuller, lader sig dog ikke benægte. Ogsaa langs Gletschersiderne sker der i Reglen stærke Afsmelt- ninger, da Fjeldvæggene bliver opvarmet stærkere af Solstraalerne paa Grund af deres mørkere Farve og atter afgiver Varme til den nærmest liggende Is. Hvis Isen langs Gletscherranden ikke er altfor overdækket, med et beskyttende Gruslag, vil den derfor ofte smelte langt stærkere Fig. 113. Svartisen, Norge (efter Fot.). af ved Gletscherens Sider end ude paa Midten. Randene af Gletscheren kan derved komme til at ligge betydelig lavere end Gletscherens Midte. Smeltevandet fra Gletscherens Overflade og fra Siderne søger gennem Revner i Isen ned under Gletscheren og danner sammen med den Vandmængde, der opstaar ved Smeltning af Isens underste Lag paa Grund af Jordvarmen, en Vandstrøm, der tilsidst søger ud som en Glet- scherelv gennem en „Port“ ved Enden af Gletscheren, hvor al Is til Slut bliver til Vand. Fig. 113 viser Elven, der flyder ud ved Enden af den store norske Gletscher Svartisen. Mange af Mellemeuropas Floder, fx. Rhinen, Rhone o. fl. skylder Gletscherelve i Alperne deres første Oprindelse. Gletscherelvenes Vand er uklart, „mælket", paa Grund af de medførte opslemmede Masser af Ler og Stenstøv, hvorfor de ogsaa paa Island kaldes Hvidaaer, og de af disse Vandløb afsatte Lag be- nævnes i Almindelighed i Geologien-Hvidaadannelser. Som allerede berørt kan Gletscheren tage Sten og Grus, der falder ned paa den, med sig paa sin Vandring nedad. Det Materiale, Gletscheren